Erektil dysfunktion: alt du bør vide om årsager og behandling

Hvad er erektil dysfunktion?

Erektil dysfunktion betyder, at det gentagne gange er svært at opnå eller fastholde en erektion, der er god nok til samleje.

Ordene impotens, rejsningsbesvær og erektil dysfunktion dækker over det samme. Erektil dysfunktion er den faglige betegnelse, mens impotens er det ord, de fleste kender. Fælles for dem er, at der skal være tale om et vedvarende mønster. En enkelt aften, hvor tingene ikke spiller, er fuldstændig normalt og rammer stort set alle mænd på et tidspunkt. Det bliver først en egentlig problemstilling, når det står på over tid og fylder.

Lægefagligt forstås rejsningsproblemer bedst i en såkaldt bio-psyko-social sammenhæng. Det vil sige, at biologi (kar, nerver, hormoner), psyke (stress, humør, præstationsangst) og det sociale (parforhold, forventninger, livssituation) hænger sammen og påvirker hinanden. Derfor er det sjældent kun én ting, der er på spil, og derfor giver det god mening at se på hele billedet frem for kun at række ud efter en pille.

Hvor almindeligt er erektil dysfunktion?

Rejsningsproblemer er meget mere udbredt, end de fleste går og tror, og det stiger markant med alderen. Ifølge Medicin.dk ligger forekomsten hos ellers raske mænd omkring 20 procent ved 40-årsalderen og stiger til cirka 50 procent ved 70-årsalderen. En statusartikel i Ugeskrift for Læger angiver tilsvarende, at ED rammer et sted mellem 10 og 50 procent af mænd i alderen 40 til 80 år, og at der i Danmark anslås at være et sted mellem 200.000 og 1.000.000 mænd med potensproblemer.

Tallene varierer, fordi de afhænger af alder, helbred og af, hvor grænsen for milde og svære tilfælde trækkes. Men retningen er den samme: det er en udbredt tilstand, og mange lever med den i stilhed uden at søge hjælp, selvom den i langt de fleste tilfælde kan behandles. Du er med andre ord langt fra alene.

Sådan opstår en rejsning

En rejsning er resultatet af et fint samspil mellem hjerne, nerver, blodkar og hormoner. Når bare ét led i kæden svigter, kan rejsningen udeblive. At forstå kæden gør det lettere at forstå, hvorfor ED kan have så mange forskellige årsager.

PDE5-hæmmere som sildenafil (Viagra) og tadalafil (Cialis) griber præcis ind i trin tre og fire. De forstærker kroppens egen reaktion, så karrene lettere slapper af og blodet kan strømme til. Derfor virker de kun sammen med seksuel stimulering, og derfor hjælper de ikke, hvis lysten eller nervesignalerne mangler helt.

Symptomer og tegn

Erektil dysfunktion ser ikke ens ud hos alle. For nogle handler det om helt at mangle rejsning, for andre om at miste den undervejs eller om en rejsning, der ikke er stiv nok. Typiske tegn er:

• Svært ved at få rejsning, selv ved lyst og stimulering
• Rejsning, der forsvinder før eller under samleje
• En rejsning, der ikke er stiv nok til samleje
• Manglende eller sjældnere morgenrejsning
• Nedsat seksuel lyst (libido)
• Rejsning, der kun fungerer ved onani, men ikke med en partner

Det sidste punkt er værd at bide mærke i. Hvis rejsningen fungerer ved onani eller om morgenen, men svigter sammen med en partner, peger det ofte i retning af en psykisk komponent som for eksempel præstationsangst. Fungerer rejsningen derimod sjældent uanset situationen, og er den kommet gradvist, taler det mere for en fysisk årsag. Det er en af de ting, en læge er særligt opmærksom på.

Årsager til erektil dysfunktion

Rejsningsbesvær har sjældent kun én årsag. Hos yngre mænd er en psykisk komponent ofte den vigtigste, mens fysiske årsager som åreforkalkning fylder mere med alderen. Tit er det en kombination. Nedenfor er de hyppigste årsager, og hver enkelt fører videre til en uddybende artikel, hvis du vil grave dybere.

Ud over disse kan medicinbivirkninger spille en stor rolle. Blodtrykssænkende midler, visse antidepressiva og en del prostatamidler kan hæmme rejsningen. Også neurologiske sygdomme som multipel sklerose og Parkinsons sygdom samt eftervirkninger efter strålebehandling eller traumer kan være medvirkende. Nyere studier peger desuden på, at COVID-19 midlertidigt kan påvirke karfunktionen. En læge ser på din samlede medicinliste og sygehistorie, fordi den ofte rummer en del af forklaringen.

Når rejsningsproblemer er et advarselstegn

Et af de vigtigste budskaber om erektil dysfunktion er også et af de mest oversete: rejsningsproblemer kan være et tidligt varsel om hjerte-kar-sygdom. Penis forsynes af nogle af kroppens mindste arterier, og de bliver typisk forsnævrede, før de større kar omkring hjertet gør det. Derfor optræder ED ofte nogle år, før mere alvorlige hjertesymptomer melder sig.

Pointen er ikke at skræmme, men at vende billedet til noget brugbart. Rejsningsproblemer er en god anledning til at få målt blodtryk, blodsukker og kolesterol hos egen læge. Bliver de tal bragt i orden, gavner det både hjertet og potensen. Derfor spørger vi altid ind til hjerte-kar-helbred i konsultationen og henviser videre, når der er grund til det.

Diagnose og udredning

En god udredning handler om at finde årsagen, ikke kun at dæmpe symptomet. En grundig vurdering ved egen læge kan omfatte:

1. Samtale om symptomer, varighed, medicin og livsstil
2. Måling af blodtryk og en fysisk undersøgelse
3. Blodprøver, for eksempel testosteron, blodsukker og kolesterol
4. Ved behov ultralyd eller doppler af karrene i penis
5. Eventuelt et valideret spørgeskema som IIEF til at beskrive graden

Hos Potenslægen tager vi udgangspunkt i et fortroligt spørgeskema, hvor lægen vurderer både krop og sind. Det giver os mulighed for at pege på den sandsynlige årsag og rådgive om behandling eller videre udredning. Hvis dine svar giver mistanke om en underliggende sygdom, anbefaler vi, at du bliver set af din egen læge, så der kan tages blodprøver og foretages en fysisk undersøgelse.

Behandlingsmuligheder

Erektil dysfunktion kan behandles på flere måder, og valget afhænger af årsagen. For de fleste er kombinationen af receptpligtig medicin og forbedret livsstil mest effektiv. Det er en god regel altid at tage hånd om en eventuel underliggende årsag samtidig med, at man behandler selve symptomet.

Livsstil og forebyggelse

Det, der er godt for hjertet, er også godt for potensen. Forbedringer i livsstilen kan både forebygge rejsningsproblemer og forstærke effekten af behandling. KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) er et godt sted at starte.

Du behøver ikke vente med behandling, til livsstilen er perfekt. Det ene udelukker ikke det andet. Mange begynder fint på medicin samtidig med, at de arbejder på vægt, rygestop eller motion, og oplever, at de to ting hjælper hinanden.

ED, psyke og parforhold

Rejsningsproblemer rammer sjældent kun kroppen. De påvirker selvtillid, humør og ofte parforholdet, og det kan blive en ond cirkel, hvor bekymringen i sig selv gør det sværere at få rejsning. Præstationsangst er et godt eksempel: en enkelt skuffende oplevelse kan skabe en frygt for, at det sker igen, og netop den frygt hæmmer rejsningen.

Det, der bryder cirklen, er ofte overraskende enkelt. Åben snak med en partner mindsker presset, og bare det at vide, at der findes en virksom behandling, kan tage toppen af nervøsiteten. For en del mænd er en periode med medicin nok til at genvinde troen på egen rejsning, hvorefter de kan klare sig uden. Rejsningsbesvær siger noget om kroppens biologi og om livssituationen. Det siger intet om personlig værdi eller maskulinitet.

Myter og misforståelser

Hvornår skal du søge læge?

Kontakt en læge, hvis du genkender et eller flere af følgende:

• Problemet har stået på i mere end cirka tre måneder
• Du oplever samtidig lav lyst, træthed eller smerte
• Du har diabetes, forhøjet blodtryk eller hjertesygdom
• Du mærker ændringer i pungen, for eksempel knuder
• Penis bliver krum eller smertefuld, særligt efter et traume

Får du pludseligt rejsningsproblemer sammen med brystsmerter, åndenød eller trykken for brystet, skal du søge læge med det samme. Du er altid velkommen til at starte en e-konsultation hos Potenslægen. Vi hjælper mænd i alle aldre over 18 år og henviser videre, når det er det rigtige.