Prostata og impotens: når blærehalskirtlen påvirker rejsningen

Hvad har prostata med rejsningen at gøre?

Prostata, også kaldet blærehalskirtlen, er en kirtel på størrelse med en valnød, der sidder under blæren og omkranser den øverste del af urinrøret. Dens hovedopgave er at danne en del af sædvæsken. Prostata har altså ikke nogen direkte rolle i selve rejsningen, som først og fremmest handler om nerver, signalstoffer og blodtilførsel til penis.

Når prostata alligevel ofte nævnes i sammenhæng med rejsningsbesvær, skyldes det tre ting. Kirtlen sidder tæt op ad de nervebaner og blodkar, der styrer rejsningen, så sygdom eller operationer i området kan ramme dem. De tilstande, der typisk rammer prostata, deler desuden mange risikofaktorer med rejsningsbesvær, blandt andet alder, overvægt og hjerte-kar-belastning. Og endelig kan en del af den medicin, der bruges til at behandle prostata, i sig selv påvirke lyst, rejsning eller sædafgang.

I praksis er det især tre situationer, der er værd at kende: den godartede forstørrelse af prostata (BPH), behandlingen af prostatakræft, og betændelsestilstande som prostatitis. Vi tager dem en ad gangen. Vil du have det fulde overblik over alle de øvrige forklaringer på rejsningsbesvær, finder du dem her: Årsager til impotens.

Forstørret prostata (BPH) og rejsningen

Godartet forstørrelse af prostata kaldes på fagsprog benign prostatahyperplasi, forkortet BPH. Det er en helt almindelig del af det at blive ældre. Prostata begynder typisk at vokse fra 40-årsalderen, og blandt mænd over 80 har op mod ni ud af ti tegn på en forstørret prostata.1 Når kirtlen vokser, kan den klemme om urinrøret og give vandladningsgener, det man samlet kalder nedre urinvejssymptomer eller LUTS.

Her bliver forbindelsen til rejsningen interessant. Lægehåndbogen beskriver, at der er en overbevisende sammenhæng mellem nedre urinvejssymptomer eller forstørret prostata og rejsningsbesvær hos ældre mænd, og at den sammenhæng består, selv når man tager højde for alder, andre sygdomme og livsstil.2 Med andre ord: jo mere generende vandladningssymptomerne er, desto større er risikoen for, at rejsningen også er påvirket. De to ting følges ofte ad.

Typiske tegn på forstørret prostata

Genkender du flere af nedenstående, og oplever du samtidig rejsningsbesvær, er det værd at få det hele vurderet samlet hos en læge:

• Svag eller afbrudt urinstråle og længere tid om at komme i gang
• Hyppig vandladning, også om natten (nykturi)
• Pludselig og svær trang til at lade vandet
• Fornemmelse af, at blæren ikke tømmes helt
• Efterdryp efter endt vandladning

Et vigtigt forbehold, som ofte beroliger mange: forstørret prostata er en godartet tilstand. Den er ikke livstruende og har ingen sammenhæng med udvikling af prostatakræft, selvom begge dele kan optræde hos den samme mand.3 At have vandladningsgener betyder altså ikke i sig selv, at man har eller får kræft. Men fordi de samme symptomer i sjældnere tilfælde kan skyldes noget alvorligere, bør vedvarende vandladningsgener altid vurderes af en læge.

Når selve medicinen mod prostata påvirker rejsningen

Her er en pointe, mange overser. Det er ikke kun den forstørrede prostata, der kan påvirke rejsningen. Noget af den medicin, man bruger til at behandle den, kan også gøre det, og på forskellig vis. Det er værd at kende, men det er aldrig en grund til at stoppe sin behandling på egen hånd. De to mest brugte typer medicin mod forstørret prostata virker meget forskelligt, også når det gælder sexlivet.

Alfa-blokkere som tamsulosin lindrer vandladningsgenerne hurtigt og påvirker normalt ikke evnen til at få rejsning. Til gengæld oplever en del mænd, at sædafgangen bliver mindre eller helt udebliver. Det er ufarligt, men kan opleves generende.

5-alfa-reduktasehæmmere som finasterid og dutasterid skrumper selve kirtlen ved at sænke niveauet af det mandlige hormon DHT. Hos en mindre del af brugerne kan det give nedsat lyst, svagere rejsning eller mindre sædmængde. Indlægssedlen beskriver, at sådanne gener oftest opstår tidligt og forsvinder igen hos de fleste under fortsat behandling. De europæiske lægemiddelmyndigheder har dog skærpet informationen, så pakningerne nu indeholder et patientkort, der gør opmærksom på risikoen for blandt andet seksuelle bivirkninger og humørpåvirkning.4 Oplever du den slags, er det værd at tale med din læge frem for at leve med det.

Prostatakræft og behandling

Prostatakræft i sig selv giver sjældent rejsningsbesvær i de tidlige stadier. Det er som regel behandlingen, der påvirker rejsningen, fordi de nerver og blodkar, der styrer en rejsning, ligger helt tæt op ad prostata. Hvor meget det mærkes, afhænger i høj grad af, hvilken behandling der vælges, og af den enkeltes alder og rejsningsevne i forvejen.

• Operation (fjernelse af prostata). Selv med nervebesparende teknik er rejsningsbesvær en almindelig følge, fordi nerverne er meget sarte. For mange bedres rejsningen gradvist over det første til andet år efter operationen, og hvor godt det går, varierer betydeligt fra mand til mand.
• Strålebehandling. Her kommer eventuelt rejsningsbesvær ofte snigende over måneder til år, efterhånden som strålingen påvirker væv og blodkar i området.
• Hormonbehandling (antihormonbehandling). Sænker mængden af testosteron og dæmper både lyst og rejsningsevne, så længe behandlingen står på. Effekten aftager ofte, når en midlertidig behandling ophører.

Fordi forløbene er så forskellige, kan man ikke sætte ét fast tal på risikoen. Det vigtigste budskab er, at rejsningsbesvær efter prostatakræftbehandling sjældent er noget, man bare skal affinde sig med. Der findes god hjælp, blandt andet såkaldt penil rehabilitering og rejsningsmedicin, og det bør være en fast del af samtalen med det behandlende kræftteam.

Prostatitis og bækkensmerter

Prostatitis er en betændelses- eller irritationstilstand i prostata. Den kan optræde akut med feber og kraftige symptomer, men oftest ses den i en mere langvarig form med vekslende gener i underlivet, det man kalder kronisk bækkensmertesyndrom. Typiske tegn er smerter eller ubehag i mellemkødet, vandladningsgener og nogle gange smerter ved sædafgang.

Hos nogle mænd følges prostatitis af rejsningsbesvær. Det skyldes formentlig en blanding af det fysiske ubehag, smerter ved sex og den uro og bekymring, det ofte fører med sig. Det gode er, at tilstanden som regel kan behandles, og at rejsningen for mange bedres, når de underliggende gener kommer under kontrol. Står symptomerne på over længere tid, er det værd at få det udredt hos egen læge.

Hvornår bør du søge læge?

Lejlighedsvise rejsningsproblemer er almindelige og sjældent noget at bekymre sig om. Men når vandladning og rejsning begge driller, er det værd at få vurderet samlet. Du bør især tale med en læge, hvis:

• Du har vedvarende vandladningsgener sammen med rejsningsbesvær
• Du oplever blod i urinen eller sæden
• Du har smerter i underlivet, mellemkødet eller ved sædafgang
• Vandladningen pludseligt bliver meget svær, eller du slet ikke kan lade vandet (søg akut hjælp)
• Du er i familie med prostatakræft og er i tvivl, om du bør undersøges

En vurdering hos egen læge omfatter ofte en samtale om symptomerne, en følelse af prostata gennem endetarmen og eventuelt en blodprøve. Her indgår nogle gange PSA, en markør der kan være forhøjet ved både godartet forstørrelse, betændelse og kræft. Netop fordi PSA kan stige af flere grunde, fortolkes prøven altid i sammenhæng med det øvrige billede, og rutinemæssig screening anbefales ikke uden særlig grund som arvelig disposition.5 Pointen er ikke at gøre dig urolig, men at minde om, at vandladningsgener er en god anledning til at få tjekket det hele i tide.

Behandling: hvad hjælper på prostatarelateret rejsningsbesvær?

Behandlingen afhænger naturligt nok af, hvad der ligger bag. Men på tværs af årsagerne er der nogle gennemgående muligheder, der hjælper de fleste.

• Rejsningsmedicin (PDE5-hæmmere). Stoffer som sildenafil og tadalafil øger midlertidigt blodtilførslen til penis og er førstevalget uanset årsag. De hjælper i omkring syv ud af ti tilfælde. Det er denne behandling, vi tilbyder efter et kort spørgeskema.
• Tadalafil i lav daglig dosis ved forstørret prostata. En særlig fordel her: lav daglig tadalafil kan både lindre vandladningsgenerne ved forstørret prostata og behandle rejsningsbesvær, med en effekt på vandladningen i samme størrelsesorden som de øvrige prostatamidler.1 For nogle mænd løser ét middel altså to gener.
• Penil rehabilitering efter operation. Efter en prostataoperation kan en plan med rejsningsmedicin og eventuelt andre hjælpemidler støtte, at rejsningsevnen kommer bedst muligt tilbage. Det aftales med det behandlende team.
• Justering af medicin. Hvis et bestemt prostatamiddel mistænkes for at påvirke rejsningen, kan der nogle gange skiftes eller suppleres, altid i samråd med din læge.

Et vigtigt forbehold: rejsningsmedicin må ikke kombineres med visse typer hjertemedicin, særligt nitroglycerin og andre nitrater, fordi kombinationen kan få blodtrykket til at falde farligt meget. Derfor bør receptpligtig potensbehandling altid gå gennem en lægefaglig vurdering, hvor din øvrige medicin og dit helbred gennemgås. Hos os sker det automatisk som en del af spørgeskemaet, inden der overhovedet udstedes en recept. Vil du læse mere om de enkelte præparater, finder du det her: Medicin mod rejsningsproblemer.

Hvad du selv kan gøre

Selvom prostatarelateret rejsningsbesvær ofte kræver lægefaglig hjælp, er der en del, du selv kan gøre for at give både prostata, kredsløb og rejsning de bedste vilkår. De samme vaner gavner stort set hele vejen rundt.

• Bevæg dig regelmæssigt. Fysisk aktivitet forbedrer blodgennemstrømningen i hele kroppen og er knyttet til både bedre rejsning og mere velfungerende urinveje.
• Hold en sund vægt. Især bugfedt belaster både kredsløb og hormonbalance. Selv et moderat vægttab kan mærkes.
• Drop tobakken. Rygning skader blodkarrene og forværrer rejsningsbesvær. Egen læge kan henvise til gratis rygestop.
• Skru ned for alkohol om aftenen. Det kan dæmpe natlig vandladning og er generelt skånsomt for rejsningen.
• Træn bækkenbunden. Også mænd har gavn af bækkenbundstræning, der kan styrke kontrollen i området.

Livsstil løser ikke alt på egen hånd, men det er sjældent forgæves, og det forstærker ofte effekten af behandlingen. En grundigere gennemgang finder du her: Naturlig behandling mod impotens.

Andre årsager til rejsningsproblemer

Prostata er kun én brik i billedet. Bliv klogere på resten af de hyppigste årsager i vores artikelserie.

Spørgsmål om prostata og rejsning