Hvorfor opstår  rejsningsproblemer?
Og hvad kan der gøres? 

Mange mænd føler, at de skal præstere under samlejet. Den følelse kan i sig selv blive en bremse — særligt hvis tingene ikke udfolder sig som forventet. Urealistiske forventninger, en travl og stresset hverdag, hvor arbejde og fritid smelter sammen, eller bekymringer i parforholdet kan alt sammen udløse rejsningsproblemer.

Også angst, depression og generelle bekymringer kan spille ind. Det samme kan tidligere seksuelle oplevelser, en opdragelse hvor seksualitet er forbundet med skyld og skam, eller relationen til partneren. Ofte er der ikke kun én forklaring, men flere ting der trækker i samme retning.

Psykologisk betinget rejsningsbesvær kan ofte afhjælpes midlertidigt med medicin, mens man arbejder med den bagvedliggende årsag — for eksempel gennem sexologisk terapi eller psykologsamtaler. Medicin alene er sjældent hele løsningen, når roden er psykologisk.

En hyppig årsag hos både yngre og midaldrende mænd er livsstil. Overvægt, rygning, et højt alkoholforbrug, euforiserende stoffer samt for lidt motion påvirker alle blodomløb, hormoner og evnen til at få rejsning.

Det gode er, at de her årsager er til at gøre noget ved. Rejsningsproblemerne aftager ofte i takt med, at man for eksempel taber sig eller stopper med at ryge. Der er intet i vejen for at starte medicinsk behandling, mens man arbejder på vanerne — og der findes professionel hjælp, blandt andet kommunale rygestopkurser, du kan høre om hos egen læge.

Hos især den ældre mand (typisk over 65 år) er den hyppigste årsag til rejsningsbesvær hjerte-kar-sygdom som åreforkalkning og forhøjet blodtryk. Faktisk kan rejsningsproblemer være ét af de første tegn på en bagvedliggende hjerte-kar-sygdom — derfor er det vigtigt at komme til bunds i det. Nogle gange kræver det supplerende undersøgelser hos egen læge.

Tingene hænger sammen på kryds og tværs: åreforkalkning kan skyldes overvægt, rygning, diabetes eller alkohol. Personer med stabil, udredt hjerte-kar-sygdom kan som regel godt bruge potensmedicin — men der er vigtige undtagelser.

Er der først opstået åreforkalkning i blodårerne til penis, kan den ikke fjernes igen. Derfor kan nogle mænd have behov for potensmedicin på længere sigt for at bevare deres seksuelle funktion.

Diabetes er sammen med hjerte-kar-sygdom en af de hyppigste årsager til rejsningsbesvær. Årsagen er sammensat: diabetes kan både give åreforkalkning, hormonmangel (lavt testosteron) og skade på de nerver, der styrer rejsningen.

Er du kendt med diabetes, er det vigtigt at følge dine halv- eller helårlige kontroller hos egen læge, da sygdommen kan udvikle sig. Er du ikke kendt med diabetes, kan rejsningsbesvær være et tidligt tegn — og det kan kræve blodprøver og udredning at fange det i tide.

Problemer med prostata (blærehalskirtlen) er den hyppigste urinvejssygdom, der kan give rejsningsbesvær. Mange — særligt ældre — mænd oplever, at prostata forstørres og klemmer urinrør, sædledere og nerver i området. Det kan påvirke rejsningen.

Afhængigt af graden findes både medicinsk og kirurgisk behandling. Tidligere operationer i kønsorganernes område eller stråleterapi kan også give problemer, fordi nerverne kan have taget skade. Man kan ofte godt behandle med potensmedicin i disse tilfælde, men yderligere udredning kan være nødvendig.

Med alderen falder kroppens testosteronniveau naturligt. Testosteron er det mandlige kønshormon, som blandt andet har betydning for evnen til at opnå og bevare en rejsning. Ud over det naturlige fald kan niveauet være lavt ved en række sygdomme — for eksempel diabetes, depression eller efter kemoterapi.

Viser det sig, at lavt testosteron er den eneste forklaring, kan man sideløbende behandle med ekstra testosteron. Det kræver dog, at en blodprøve har påvist et reelt for lavt niveau, og at egen læge står for udredning og opstart.

Visse lægemidler er kendt for at kunne påvirke både lysten og evnen til at få rejsning. Det gælder blandt andet nogle typer antidepressiv medicin og enkelte former for blodtryksmedicin. Også euforiserende stoffer, anabole steroider og doping påvirker potensen negativt.

Lægen vil altid se på din samlede medicin som en del af vurderingen. Hvis et præparat kan være medvirkende årsag, kan det nogle gange skiftes ud med et alternativ — men en omlægning af for eksempel depressionsbehandling skal ske i samarbejde med den læge, der kender dig og dit forløb.

Det er endnu ikke endeligt afklaret, om meget cykling (mere end cirka 3 timer om ugen) kan give forbigående rejsningsbesvær, men noget forskning kan tyde på det.

Det skal dog ikke holde dig fra en aktiv hverdag. Inaktivitet og overvægt er en langt større og veldokumenteret årsag til rejsningsbesvær. Regelmæssig fysisk aktivitet er godt for både dit helbred og din potens på den lange bane — gerne mindst 30 minutter om dagen samt et par ugentlige træningspas med høj intensitet.