P-Shot, botox og injektioner mod rejsningsproblemer: et overblik

De tre typer injektioner, du hører om

Når der tales om sprøjter eller injektioner mod rejsningsproblemer, blandes tre ret forskellige ting ofte sammen. De har vidt forskellige formål, og ikke mindst vidt forskelligt belæg bag sig. Det er værd at holde dem adskilt, før man tager stilling til noget.

Søjlerne ovenfor er en forenklet illustration af, hvor solid dokumentationen er for hver behandling, ikke et udtryk for, hvor godt de virker for den enkelte.

Intrakavernøs injektion: den veldokumenterede

Intrakavernøs injektion, ofte forkortet SIK for selvinjektion i svulmelegemet, er den eneste af de tre, der indgår i den almindelige behandling af erektil dysfunktion i Danmark. Her sprøjter man karudvidende medicin direkte ind i det ene af penis’ to svulmelegemer med en meget tynd nål. Medicinen får den glatte muskulatur til at slappe af, så blodet kan strømme ind, og en rejsning opstår oftest inden for cirka ti minutter. Vigtigt at vide er, at rejsningen kommer uafhængigt af seksuel lyst, fordi virkningen er rent lokal.

Behandlingen er andetvalg. Det betyder, at den typisk kommer på tale, når tabletter ikke har givet tilstrækkelig effekt, ikke kan tåles, eller ikke må bruges sammen med anden medicin. Til gengæld virker injektion hos en stor del af de mænd, hvor tabletterne ikke slår til, fordi den ikke kræver de samme intakte nervebaner og endotelfunktion som PDE5-hæmmerne.

Hvilken medicin bruges?

De stoffer, der anvendes, er karudvidende og afprøvede gennem mange år:

• Alprostadil: et syntetisk prostaglandin og det mest brugte stof. Findes både til injektion og som en lille stift, der føres ind i urinrøret.
• Aviptadil og phentolamin i kombination: et færdigt kombinationspræparat, der hos mange giver færre smerter efter injektionen end alprostadil alene.
• Magistrelle blandinger: i udvalgte tilfælde sammensætter apoteket en individuel blanding, hvis standardpræparaterne ikke giver tilstrækkelig effekt.

En ældre kombination med papaverin og phentolamin er gået af brug flere steder, fordi gentagen brug gav øget risiko for skade på det erektile væv. Lægen vælger præparat og dosis individuelt og titrerer sig frem til den mindste mængde, der giver en passende rejsning. Effekten sætter typisk ind cirka ti minutter efter injektionen og varer gennemsnitligt omkring to timer, med en spændvidde fra et halvt til seks timer afhængigt af dosis. Der bør højst anvendes én behandling i døgnet.

Hvordan kommer man i gang?

Den første injektion skal altid foregå hos en læge eller specialuddannet sygeplejerske. Det er der to grunde til. For det første skal dosis findes individuelt, så man undgår en for langvarig rejsning. For det andet skal man oplæres i selve teknikken, så man trygt kan tage injektionen selv derhjemme. Inden henvisning til injektionsbehandling skal man som regel være udredt for hjerte-karsygdom og lavt testosteron, og tabletbehandling skal være forsøgt.

P-Shot (PRP): meget markedsføring, usikker evidens

P-Shot er et varemærkebeskyttet navn for en behandling med blodpladerigt plasma, på engelsk platelet-rich plasma og forkortet PRP. Princippet er, at man tager en blodprøve, centrifugerer blodet, så de vækstfaktorrige blodplader koncentreres, og sprøjter dette plasma ind i penis. Tanken er, at vækstfaktorerne skal stimulere dannelsen af nye blodkar og forny vævet, det man kalder en regenerativ behandling. P-Shot udbydes typisk af private klinikker og kan være forbundet med en betydelig udgift.

Spørgsmålet er, om det virker. Her er billedet langtfra entydigt. Der findes efterhånden en del studier, og enkelte placebokontrollerede forsøg har vist en forbedring i rejsningsfunktion på kort sigt. Men flere systematiske gennemgange og meta-analyser konkluderer, at det samlede evidensgrundlag fortsat er usikkert. Studierne er ofte små, behandlingsprotokollerne meget forskellige, og opfølgningstiden kort. Et større amerikansk forsøg kunne desuden ikke genskabe de positive resultater fra tidligere studier.

Det betyder ikke, at PRP er værdiløst, eller at forskningen ikke kan ende et godt sted. Men det betyder, at man som patient bør gå ind til det med åbne øjne: Man betaler for en behandling, hvor den langsigtede effekt og sikkerhed endnu ikke er afklaret, og som ikke står på listen over anbefalede behandlinger.

Botox: lovende signaler, men stadig forsøg

Botox er det velkendte navn for botulinumtoksin A, det samme stof, der bruges mod rynker og en række muskelspændinger. Mod rejsningsproblemer sprøjtes det i svulmelegemet, hvor det menes at afslappe den glatte muskulatur og dæmpe den nervesignalering, der ellers holder penis i hvileposition. I modsætning til PRP er der altså ikke tale om en regenererende effekt, men om en afslappende.

Forskningen er længere fremme end mange tror, men stadig på et tidligt stadie. Botox mod ED er især undersøgt hos mænd, hvor både tabletter og almindelig injektionsbehandling ikke har virket, altså svært behandlelige tilfælde. Her peger flere mindre forsøg og systematiske gennemgange på en forbedring i objektive mål for blodtilførsel og i mændenes egne vurderinger af rejsningen. Behandlingen ser desuden ud til at være forholdsvis skånsom, hvor den hyppigste bivirkning er let, forbigående ømhed i penis.

Forbeholdet er det samme som ved PRP: Studierne er små, varierer meget i metode, og langtidseffekten kender vi ikke. Botulinumtoksin mod rejsningsproblemer er ikke en godkendt eller etableret behandling, men en mulighed under afprøvning. Det vil kræve større, veltilrettelagte forsøg, før man kan sige noget sikkert om dens plads.

Hvor passer injektionerne ind i behandlingen?

Behandling af rejsningsproblemer følger som regel en trappe, hvor man starter med det enkleste og bedst dokumenterede og kun går videre, hvis det ikke er nok. Det giver et nyttigt billede af, hvor de forskellige injektioner hører hjemme.

Pointen er ikke, at de eksperimentelle behandlinger er nytteløse, men at de hører til på et helt andet trin end de etablerede. Hvis du ikke har prøvet tabletbehandling endnu, er det der, langt de fleste bør begynde.

Sikkerhed og bivirkninger

Fælles for alle injektioner i penis er, at de skal udføres korrekt og af eller efter oplæring hos en fagperson. De vigtigste forhold at kende er:

• Smerte og ømhed: en del oplever forbigående smerte i penis efter injektion, særligt med alprostadil. Den aftager ofte i løbet af timer.
• Lokalt blåt mærke: et hæmatom på indstiksstedet er almindeligt og ufarligt.
• Langvarig rejsning og priapisme: den alvorligste komplikation ved injektionsbehandling. En rejsning, der varer over fire timer, er en akut tilstand, der kræver behandling på skadestue for at undgå varig skade på vævet.
• Arvævsdannelse: ved hyppig brug af visse stoffer kan der med tiden dannes hårdt væv, hvilket er en af grundene til, at lægen følger behandlingen.

Relevante artikler

Spørgsmål og svar