Priapisme: når en rejsning ikke vil forsvinde
Priapisme er en langvarig, ofte smertefuld rejsning, der varer ved uden seksuel ophidselse. Det er sjældent, men det kan være en akut tilstand, hvor tiden er afgørende. Her får du en rolig, faglig gennemgang af, hvad priapisme er, hvornår du skal søge hjælp med det samme, og hvad der ligger bag.
Priapisme er en rejsning, der varer længere end fire timer uden seksuel ophidselse, og som ofte gør ondt. Den hyppigste form skyldes, at blodet ikke kan løbe væk fra penis, og det giver iltmangel i vævet.
En rejsning, der varer mere end fire timer, skal vurderes akut. Kontakt lægevagten eller akuttelefonen, eller tag på nærmeste akutmodtagelse. Jo hurtigere tilstanden behandles, jo mindre er risikoen for varigt rejsningsbesvær.
Hvad er priapisme?
Ved en normal rejsning fyldes svulmelegemerne i penis med blod, og afløbet fra dem lukkes midlertidigt af, så penis bliver stor og hård. Når ophidselsen aftager, åbner afløbet sig igen, og rejsningen forsvinder af sig selv efter relativt kort tid.
Ved priapisme bliver rejsningen ved. Penis forbliver hård i mere end fire timer, selvom der ikke længere er nogen seksuel lyst eller stimulation. Fordi blodet ved den hyppigste form ikke kan løbe væk, opstår der iltmangel i vævet, og det er typisk det, der giver smerter. Tilstanden er ikke livstruende, men ved længere tids iltmangel kan vævet tage skade, og det er derfor, hurtig vurdering er vigtig.
Priapisme er en sjælden tilstand. I befolkningen ses den hos i størrelsesordenen 1 til 2 ud af 100.000 mænd om året, men forekomsten er højere blandt mænd, der bruger visse former for medicin eller har bestemte blodsygdomme. Du kan læse mere om rejsning og rejsningsbesvær generelt i vores guide til erektil dysfunktion.
Hvornår er priapisme akut?
En rejsning, der varer mere end fire timer, skal altid vurderes akut, uanset om den gør ondt eller ej.
Risikoen for varig skade stiger, jo længere tilstanden varer. Allerede efter fire til seks timer øges risikoen for varigt rejsningsbesvær betydeligt, og efter omkring et døgn er risikoen høj. Du skal derfor ikke vente og se, om det går over af sig selv.
Sådan får du hjælp:
- Ring til lægevagten eller akuttelefonen 1813 (Region Hovedstaden) og forklar, at du har haft en rejsning i mere end fire timer.
- Tag på nærmeste akutmodtagelse, hvis du ikke kan komme i kontakt med en læge med det samme.
- Har du seglcelleanæmi eller en anden blodsygdom, så reagér ekstra hurtigt, allerede ved mistanke.
- Ring 112, hvis du samtidig får andre alarmsymptomer, eller hvis du er i tvivl og ikke kan komme i kontakt med en læge.
De to typer priapisme
Lægefagligt deles priapisme op i to hovedtyper. De minder om hinanden udadtil, men har vidt forskellig hastesag og behandling. På hospitalet skelnes der typisk ved en lille blodprøve fra svulmelegemerne, hvor blodets iltindhold afslører, hvilken type der er tale om.
Iskæmisk (low-flow)
Den klart hyppigste form. Blodet kan ikke løbe væk fra penis, så der opstår iltmangel i vævet. Den regnes som en akut tilstand.
- Penis er hård, mens penishovedet ofte er blødt
- Gør typisk ondt, fordi vævet mangler ilt
- Kræver hurtig behandling for at undgå varig skade
Ikke-iskæmisk (high-flow)
Sjældnere. Skyldes som regel et slag eller et stumpt traume mod en rejst penis eller skridtet, hvor en blodåre skades. Her er der stadig friskt blod i vævet.
- Ofte mindre eller ingen smerte
- Kommer ofte efter et slag eller et fald
- Skal stadig vurderes af en læge
Du kan ikke selv afgøre med sikkerhed, hvilken type der er tale om. Derfor er reglen den samme uanset hvad: en rejsning på mere end fire timer skal vurderes af en læge.
Symptomer du skal være opmærksom på
Det vigtigste kendetegn er en rejsning, der varer ved og ikke står i forbindelse med seksuel lyst eller stimulation. Andre tegn kan være:
- En rejsning, der varer mere end fire timer.
- Smerter eller trykken i penis eller i mellemkødet, altså området mellem penis og endetarmen. Smerterne kommer typisk ved den iskæmiske form.
- At selve skaftet er hårdt, mens penishovedet føles blødere.
- At rejsningen ikke aftager, selvom ophidselsen for længst er væk.
Smerter er almindelige, men ikke en betingelse. Også en langvarig rejsning uden smerte bør vurderes, fordi du ikke selv kan vide, om vævet er ved at mangle ilt.
Årsager og risikofaktorer
Ofte kan en præcis udløsende årsag ikke peges ud, men der findes en række kendte faktorer, der gør priapisme mere sandsynlig. De vigtigste er:
Blodsygdomme
Tilstande med øget tendens til, at blodceller klumper sammen, kan begrænse blodafløbet. Seglcelleanæmi er det klassiske eksempel og er en vigtig årsag, særligt hos yngre.
Indsprøjtning i penis
Medicin, der sprøjtes direkte ind i penis for at fremkalde rejsning, er en velkendt udløser. Forekomsten af priapisme steg, i takt med at denne behandlingsform blev mere udbredt.
Visse lægemidler
Nogle midler mod depression og psykoser kan i sjældne tilfælde udløse priapisme. Også potensmedicin i tabletform kan i meget sjældne tilfælde gøre det.
Alkohol og rusmidler
Meget langvarig seksuel aktivitet kombineret med alkohol eller stoffer som kokain og cannabis kan øge risikoen. Et stumpt slag mod en rejst penis kan give den ikke-iskæmiske form.
Andre tilstande, blandt andet i nervesystemet og visse kræftsygdomme, kan også spille ind. Priapisme er ikke arvelig. Vil du forstå de bredere årsager til rejsningsbesvær, kan du læse mere under årsager til impotens.
Potensmedicin og priapisme
Mange, der overvejer eller bruger potensmedicin, bliver bekymrede, når de hører om priapisme. Det er en rimelig bekymring at have, og derfor er det vigtigt at sætte risikoen i perspektiv.
Ved de almindelige potenstabletter, altså PDE5-hæmmere som sildenafil og tadalafil, er priapisme en meget sjælden bivirkning. Den ses langt sjældnere end ved medicin, der sprøjtes direkte ind i penis. Det betyder ikke, at risikoen er nul, og netop derfor står der i indlægssedlen, at du skal søge læge, hvis en rejsning varer mere end fire timer.
Risikoen er størst, hvis midlet bruges i højere doser end anbefalet, kombineres uhensigtsmæssigt med andre stoffer, eller hvis du i forvejen har en tilstand som seglcelleanæmi. Det er en af grundene til, at receptpligtig potensbehandling bør udskrives efter en lægefaglig vurdering, hvor netop dit helbred og din øvrige medicin tages med i betragtning.
Fra vores konsultationer ser vi ofte, at bekymringen for priapisme fylder mere end den reelle risiko ved tabletbehandling. Ved de almindelige doser oplever langt de fleste mænd det aldrig. Det, vi lægger vægt på, er at gennemgå helbred og øvrig medicin grundigt, inden vi udskriver, og at være tydelige om den enkle huskeregel: en rejsning på over fire timer skal vurderes akut, uanset hvad der har udløst den.
Mads Gregers, læge og PhD, behandlingsansvarlig hos PotenslægenVil du vide mere om de enkelte midler, har vi grundige guides til Viagra, tadalafil (Cialis) og sildenafil, hvor virkning, dosering og bivirkninger er beskrevet nærmere.
Hvad sker der hos lægen?
På akutmodtagelsen vil lægen først forsøge at fastslå, hvilken type priapisme der er tale om. Det sker dels ved en samtale om, hvad der gik forud, og hvilken medicin eller hvilke stoffer du eventuelt har taget, dels ved en undersøgelse. Ofte tages en lille blodprøve fra svulmelegemerne, fordi blodets iltindhold viser, om det er den iskæmiske eller den ikke-iskæmiske form.
Ved den iskæmiske form sigter behandlingen mod at få blodet til at løbe væk igen, så iltforsyningen genoprettes. Det kan blandt andet ske ved, at lægen tapper blod fra penis og om nødvendigt giver medicin lokalt. Lykkes det tidligt, er udsigterne til at kunne få rejsning igen bagefter gode. Trækker forløbet ud, kan der efterfølgende være behov for behandling af rejsningsbesvær.
Den ikke-iskæmiske form efter et traume hastesager mindre og forsvinder i nogle tilfælde af sig selv, men den skal stadig vurderes. Pointen er den samme i alle tilfælde: jo tidligere du bliver set, jo bedre.
Hvad du selv kan gøre
Priapisme kan ikke altid forebygges, men nogle enkle hensyn sænker risikoen, og en klar handleplan gør en stor forskel, hvis det alligevel sker:
- Brug kun potensmedicin efter recept og i den anbefalede dosis. Tag ikke mere i håb om bedre effekt.
- Vær åben over for lægen om al din medicin og om eventuelle blodsygdomme, inden du starter behandling.
- Vær opmærksom på kombinationen af meget langvarig seksuel aktivitet, alkohol og rusmidler.
- Kender du til seglcelleanæmi i din familie eller hos dig selv, så nævn det, og reagér hurtigt ved mistanke.
- Husk den enkle regel: en rejsning på over fire timer skal vurderes akut. Vent ikke.
Spørgsmål og svar
Er priapisme farligt?
Priapisme er ikke livstruende, men det kan være en akut tilstand. Ved den hyppigste form mangler vævet ilt, og hvis det varer for længe, kan det føre til varigt rejsningsbesvær. Derfor skal en rejsning på over fire timer altid vurderes hurtigt af en læge.
Hvor længe skal en rejsning vare, før jeg skal reagere?
Grænsen er fire timer. En rejsning, der varer længere end det uden seksuel ophidselse, bør altid vurderes akut, uanset om den gør ondt eller ej. Risikoen for varig skade stiger, jo længere tilstanden varer.
Kan Viagra eller Cialis give priapisme?
Det kan ske, men det er en meget sjælden bivirkning ved de almindelige potenstabletter. Risikoen ses langt sjældnere end ved medicin, der sprøjtes direkte ind i penis. Den er størst ved for høje doser eller hos mænd med visse blodsygdomme. Derfor bør potensmedicin altid bruges efter recept og lægefaglig vurdering.
Hvad gør jeg lige nu, hvis jeg har en rejsning, der ikke forsvinder?
Har rejsningen varet mere end fire timer, så kontakt lægevagten eller akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden, eller tag på nærmeste akutmodtagelse. Vent ikke på, at det går over af sig selv. Har du en kendt blodsygdom som seglcelleanæmi, bør du reagere endnu hurtigere.
Får jeg varige men af priapisme?
Det afhænger i høj grad af, hvor hurtigt tilstanden behandles. Bliver den behandlet tidligt og med held, er udsigterne til at kunne få rejsning igen gode. Trækker forløbet ud over mange timer, stiger risikoen for varigt rejsningsbesvær, som så eventuelt skal behandles bagefter.
Hvor almindeligt er priapisme?
Det er sjældent i den almindelige befolkning, i størrelsesordenen 1 til 2 ud af 100.000 mænd om året. Forekomsten er højere blandt mænd med visse blodsygdomme eller mænd, der bruger indsprøjtningsbehandling mod rejsningsbesvær.
Læs også
Kilder
Indholdet bygger på autoritative danske sundhedsfaglige opslagsværker. Denne side erstatter ikke en konkret lægefaglig vurdering.
- Langvarig erektion, priapisme Patienthåndbogen, sundhed.dk
- Priapisme Lægehåndbogen, sundhed.dk
- Erektil dysfunktion Lægehåndbogen, sundhed.dk
- Smerter i penis Lægehåndbogen, sundhed.dk
- Information om PDE5-hæmmere (sildenafil, tadalafil) Medicin.dk
Vigtigt: Denne guide er til oplysning og erstatter ikke en konkret lægefaglig vurdering. Ved en rejsning på over fire timer skal du søge akut hjælp. Siden henvender sig til personer over 18 år.
Potenslægen drives af F&M Medical Solutions ApS · CVR: 43341685 · Registreret behandlingssted hos Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) · Patientforsikret hos Tryg.