Læge online nu · svar inden for få timer Recept fra dansk autoriseret læge Behandling fra 133,- pr. md. eller 199,- pr. konsultation
Behandlingsguide · Mænds sundhed

P-Shot, botox og injektioner mod rejsningsproblemer: et overblik

Injektioner mod rejsningsproblemer dækker over flere vidt forskellige behandlinger. Nogle er veldokumenterede og bruges hver dag i sundhedsvæsenet, andre er nye og fortsat på forsøgsstadiet. Her gennemgår vores læger forskellen på intrakavernøs injektion, P-Shot og botox, hvad evidensen siger, og hvor det hele passer ind i behandlingen af erektil dysfunktion.

Kort svar

Injektioner mod rejsningsproblemer er ikke én enkel ting. Den veldokumenterede behandling er intrakavernøs injektion, hvor man sprøjter karudvidende medicin direkte i penis. Den bruges som andetvalg, når tabletter ikke er nok, og oplæres af en specialist. P-Shot (PRP) og botox er derimod nyere injektioner, hvor dokumentationen stadig er begrænset og usikker, og som ikke indgår i standardbehandlingen i Danmark. For langt de fleste mænd er tabletbehandling med PDE5-hæmmere det naturlige første skridt.

De tre typer injektioner, du hører om

Når der tales om sprøjter eller injektioner mod rejsningsproblemer, blandes tre ret forskellige ting ofte sammen. De har vidt forskellige formål, og ikke mindst vidt forskelligt belæg bag sig. Det er værd at holde dem adskilt, før man tager stilling til noget.

Intrakavernøs injektion

Karudvidende medicin sprøjtes direkte i svulmelegemet og fremkalder en rejsning inden for minutter.

Veldokumenteret
Etableret behandling

P-Shot (PRP)

Blodpladerigt plasma fra dit eget blod sprøjtes i penis i håb om at forny vævet. Et privat behandlingskoncept.

Begrænset evidens
Eksperimentel

Botox

Botulinumtoksin sprøjtes i svulmelegemet for at afslappe den glatte muskulatur. Stadig på forskningsstadiet.

Under afprøvning
Eksperimentel

Søjlerne ovenfor er en forenklet illustration af, hvor solid dokumentationen er for hver behandling, ikke et udtryk for, hvor godt de virker for den enkelte.

Intrakavernøs injektion: den veldokumenterede

Intrakavernøs injektion, ofte forkortet SIK for selvinjektion i svulmelegemet, er den eneste af de tre, der indgår i den almindelige behandling af erektil dysfunktion i Danmark. Her sprøjter man karudvidende medicin direkte ind i det ene af penis’ to svulmelegemer med en meget tynd nål. Medicinen får den glatte muskulatur til at slappe af, så blodet kan strømme ind, og en rejsning opstår oftest inden for cirka ti minutter. Vigtigt at vide er, at rejsningen kommer uafhængigt af seksuel lyst, fordi virkningen er rent lokal.

Behandlingen er andetvalg. Det betyder, at den typisk kommer på tale, når tabletter ikke har givet tilstrækkelig effekt, ikke kan tåles, eller ikke må bruges sammen med anden medicin. Til gengæld virker injektion hos en stor del af de mænd, hvor tabletterne ikke slår til, fordi den ikke kræver de samme intakte nervebaner og endotelfunktion som PDE5-hæmmerne.

Hvilken medicin bruges?

De stoffer, der anvendes, er karudvidende og afprøvede gennem mange år:

  • Alprostadil: et syntetisk prostaglandin og det mest brugte stof. Findes både til injektion og som en lille stift, der føres ind i urinrøret.
  • Aviptadil og phentolamin i kombination: et færdigt kombinationspræparat, der hos mange giver færre smerter efter injektionen end alprostadil alene.
  • Magistrelle blandinger: i udvalgte tilfælde sammensætter apoteket en individuel blanding, hvis standardpræparaterne ikke giver tilstrækkelig effekt.

En ældre kombination med papaverin og phentolamin er gået af brug flere steder, fordi gentagen brug gav øget risiko for skade på det erektile væv. Lægen vælger præparat og dosis individuelt og titrerer sig frem til den mindste mængde, der giver en passende rejsning. Effekten sætter typisk ind cirka ti minutter efter injektionen og varer gennemsnitligt omkring to timer, med en spændvidde fra et halvt til seks timer afhængigt af dosis. Der bør højst anvendes én behandling i døgnet.

Hvordan kommer man i gang?

Den første injektion skal altid foregå hos en læge eller specialuddannet sygeplejerske. Det er der to grunde til. For det første skal dosis findes individuelt, så man undgår en for langvarig rejsning. For det andet skal man oplæres i selve teknikken, så man trygt kan tage injektionen selv derhjemme. Inden henvisning til injektionsbehandling skal man som regel være udredt for hjerte-karsygdom og lavt testosteron, og tabletbehandling skal være forsøgt.

Godt at vide

Potenslægen tilbyder ikke selv injektionsbehandling. Den kræver fysisk oplæring og opfølgning og hører hjemme hos egen læge eller en urolog. Det, vi kan hjælpe med online, er en lægefaglig vurdering og recept på tabletbehandling, som er det naturlige første skridt for de fleste.

P-Shot (PRP): meget markedsføring, usikker evidens

P-Shot er et varemærkebeskyttet navn for en behandling med blodpladerigt plasma, på engelsk platelet-rich plasma og forkortet PRP. Princippet er, at man tager en blodprøve, centrifugerer blodet, så de vækstfaktorrige blodplader koncentreres, og sprøjter dette plasma ind i penis. Tanken er, at vækstfaktorerne skal stimulere dannelsen af nye blodkar og forny vævet, det man kalder en regenerativ behandling. P-Shot udbydes typisk af private klinikker og kan være forbundet med en betydelig udgift.

Spørgsmålet er, om det virker. Her er billedet langtfra entydigt. Der findes efterhånden en del studier, og enkelte placebokontrollerede forsøg har vist en forbedring i rejsningsfunktion på kort sigt. Men flere systematiske gennemgange og meta-analyser konkluderer, at det samlede evidensgrundlag fortsat er usikkert. Studierne er ofte små, behandlingsprotokollerne meget forskellige, og opfølgningstiden kort. Et større amerikansk forsøg kunne desuden ikke genskabe de positive resultater fra tidligere studier.

Vær opmærksom

De internationale urologiske retningslinjer betragter fortsat PRP som en behandling med meget lav evidens. Den anbefales ikke som standardbehandling, og europæiske faglige selskaber fraråder at tilbyde den uden for kontrollerede forsøg. Lover en klinik en sikker effekt, er det værd at være kritisk.

Det betyder ikke, at PRP er værdiløst, eller at forskningen ikke kan ende et godt sted. Men det betyder, at man som patient bør gå ind til det med åbne øjne: Man betaler for en behandling, hvor den langsigtede effekt og sikkerhed endnu ikke er afklaret, og som ikke står på listen over anbefalede behandlinger.

Botox: lovende signaler, men stadig forsøg

Botox er det velkendte navn for botulinumtoksin A, det samme stof, der bruges mod rynker og en række muskelspændinger. Mod rejsningsproblemer sprøjtes det i svulmelegemet, hvor det menes at afslappe den glatte muskulatur og dæmpe den nervesignalering, der ellers holder penis i hvileposition. I modsætning til PRP er der altså ikke tale om en regenererende effekt, men om en afslappende.

Forskningen er længere fremme end mange tror, men stadig på et tidligt stadie. Botox mod ED er især undersøgt hos mænd, hvor både tabletter og almindelig injektionsbehandling ikke har virket, altså svært behandlelige tilfælde. Her peger flere mindre forsøg og systematiske gennemgange på en forbedring i objektive mål for blodtilførsel og i mændenes egne vurderinger af rejsningen. Behandlingen ser desuden ud til at være forholdsvis skånsom, hvor den hyppigste bivirkning er let, forbigående ømhed i penis.

Forbeholdet er det samme som ved PRP: Studierne er små, varierer meget i metode, og langtidseffekten kender vi ikke. Botulinumtoksin mod rejsningsproblemer er ikke en godkendt eller etableret behandling, men en mulighed under afprøvning. Det vil kræve større, veltilrettelagte forsøg, før man kan sige noget sikkert om dens plads.

Fra vores konsultationer

Fra vores konsultationer ser vi jævnligt mænd, der har læst om P-Shot eller botox og overvejer at betale dyrt for det, før de overhovedet har afprøvet tabletbehandling. Vores råd er som regel det samme: Begynd med det, der er bedst dokumenteret. For langt de fleste giver almindelige PDE5-hæmmere en god effekt, og virker de ikke, er der veldokumenterede andetvalg som intrakavernøs injektion, før man kaster sig over de eksperimentelle behandlinger.

Hvor passer injektionerne ind i behandlingen?

Behandling af rejsningsproblemer følger som regel en trappe, hvor man starter med det enkleste og bedst dokumenterede og kun går videre, hvis det ikke er nok. Det giver et nyttigt billede af, hvor de forskellige injektioner hører hjemme.

1
Tabletter (PDE5-hæmmere) Førstevalg for de fleste. Sildenafil (Viagra), tadalafil (Cialis) med flere. Hjælper omkring to ud af tre.
2
Intrakavernøs injektion, vakuumpumpe eller stift i urinrøret Andetvalg, når tabletter ikke er nok. Her hører den veldokumenterede injektionsbehandling til.
3
Penisimplantat Kirurgisk løsning ved svære tilfælde, hvor anden behandling ikke hjælper. Høj patienttilfredshed.
Under afprøvning: P-Shot, botox, chokbølger, stamceller Eksperimentelle behandlinger uden for trappen. Lav eller usikker evidens, ikke en del af standardbehandlingen.

Pointen er ikke, at de eksperimentelle behandlinger er nytteløse, men at de hører til på et helt andet trin end de etablerede. Hvis du ikke har prøvet tabletbehandling endnu, er det der, langt de fleste bør begynde.

Behandling Formål Evidens Status i Danmark
Intrakavernøs injektion Fremkalder rejsning her og nu Veldokumenteret Etableret andetvalg
P-Shot (PRP) Forsøger at forny vævet Begrænset og usikker Privat, ikke standard
Botox Afslapper svulmelegemets muskel Tidlig, under afprøvning Forsøg, ikke godkendt

Sikkerhed og bivirkninger

Fælles for alle injektioner i penis er, at de skal udføres korrekt og af eller efter oplæring hos en fagperson. De vigtigste forhold at kende er:

  • Smerte og ømhed: en del oplever forbigående smerte i penis efter injektion, særligt med alprostadil. Den aftager ofte i løbet af timer.
  • Lokalt blåt mærke: et hæmatom på indstiksstedet er almindeligt og ufarligt.
  • Langvarig rejsning og priapisme: den alvorligste komplikation ved injektionsbehandling. En rejsning, der varer over fire timer, er en akut tilstand, der kræver behandling på skadestue for at undgå varig skade på vævet.
  • Arvævsdannelse: ved hyppig brug af visse stoffer kan der med tiden dannes hårdt væv, hvilket er en af grundene til, at lægen følger behandlingen.
Vigtigt

Får du en rejsning, der varer mere end fire timer, skal du søge akut hjælp, uanset hvad der har udløst den. Du kan læse mere i vores guide om priapisme. Det er en sjælden, men reel risiko ved injektionsbehandling, og tidlig behandling er afgørende.

Har du prøvet det første skridt?

For de fleste mænd er tabletbehandling det naturlige sted at begynde, før man overvejer injektioner. En af vores danske læger kan vurdere dine rejsningsproblemer online og udskrive recept, hvis det er fagligt forsvarligt.

Relevante artikler

Spørgsmål og svar

Hvad er forskellen på P-Shot og en almindelig injektion mod ED?

En almindelig intrakavernøs injektion indeholder karudvidende medicin, der fremkalder en rejsning her og nu, og den er veldokumenteret. P-Shot er derimod en injektion med dit eget blodpladerige plasma, som forsøger at forny vævet over tid. Det er en regenerativ tanke med fortsat usikker dokumentation, og den indgår ikke i standardbehandlingen.

Virker P-Shot mod rejsningsproblemer?

Det vides ikke med sikkerhed. Enkelte forsøg har vist en kortvarig forbedring, men flere samlede gennemgange konkluderer, at evidensen er usikker, fordi studierne er små og forskellige, og fordi resultaterne ikke altid kan genskabes. PRP betragtes derfor stadig som en eksperimentel behandling og anbefales ikke som standard.

Er botox mod ED godkendt?

Nej. Botulinumtoksin er ikke en godkendt behandling af rejsningsproblemer. Det er undersøgt i mindre forsøg, især hos mænd, hvor anden behandling ikke har virket, og signalerne er lovende. Men det er fortsat under afprøvning og er ikke en del af den almindelige behandling i Danmark.

Hvor hurtigt virker en intrakavernøs injektion?

Effekten sætter typisk ind cirka ti minutter efter injektionen, og rejsningen varer gennemsnitligt omkring to timer, med en spændvidde fra et halvt til seks timer afhængigt af dosis. Rejsningen opstår uafhængigt af seksuel lyst, fordi medicinen virker lokalt.

Gør det ondt at sætte en injektion i penis?

Selve indstikket sker med en meget tynd nål og opleves af de fleste som overkommeligt. En del mærker dog en forbigående smerte eller ømhed efter injektionen, særligt med alprostadil. Kombinationspræparater giver hos mange mindre ubehag. Den første injektion foregår altid hos en fagperson, der også oplærer dig i teknikken.

Kan jeg få injektionsbehandling hos Potenslægen?

Nej. Injektionsbehandling kræver fysisk oplæring og opfølgning og hører hjemme hos din egen læge eller en urolog. Det, vi kan hjælpe med online, er en lægefaglig vurdering og recept på tabletbehandling, som er det naturlige første skridt for de fleste med rejsningsproblemer.

Hvad gør jeg, hvis rejsningen ikke forsvinder efter en injektion?

En rejsning, der varer mere end fire timer, kaldes priapisme og er en akut tilstand. Søg behandling på en skadestue uden at vente, da langvarig priapisme kan give varig skade på vævet. Det er den vigtigste sikkerhedsregel ved injektionsbehandling.

Er injektioner bedre end tabletter?

Ikke nødvendigvis bedre, men anderledes. Tabletter er førstevalg, fordi de er enkle at bruge og hjælper de fleste. Intrakavernøs injektion er et stærkt andetvalg, der ofte virker, selv når tabletterne ikke gør, fordi virkningen er mere direkte. Hvad der passer bedst, afhænger af årsag, helbred og dine præferencer, og bør afklares med en læge.

Kilder og videre læsning

Indholdet er generel information og erstatter ikke en individuel lægefaglig vurdering. Eksterne sider åbner i nyt vindue, og vi er ikke ansvarlige for deres indhold.

  1. Lægehåndbogen på sundhed.dk: Impotens, rejsningsbesvær. Fagligt opslag om udredning og behandling, herunder alprostadil og aviptadil til intrakavernøs injektion.
  2. pro.medicin.dk: Lokale midler ved erektil dysfunktion. Gennemgang af præparater, virkningstid, dosering og bivirkninger ved intrakavernøs og intrauretral behandling.
  3. Sundhedsstyrelsen, Rationel Farmakoterapi: Behandling af erektil dysfunktion i almen praksis. Baggrund om rejsningens fysiologi og PDE5-hæmmere som førstevalg.
  4. European Association of Urology (EAU): retningslinjer for seksuel og reproduktiv sundhed. Internationale anbefalinger, herunder vurderingen af regenerative behandlinger som PRP og chokbølger.
  5. PLOS One (2024): meta-analyse af blodpladerigt plasma (PRP) ved erektil dysfunktion. Samlet gennemgang, der konkluderer, at evidensen fortsat er usikker og kræver større forsøg.
  6. Sexual Medicine, Oxford (2025): systematisk gennemgang af intrakavernøs botulinumtoksin ved ED. Vurdering af botox som mulig behandling ved svært behandleligt rejsningsbesvær.
Generel sundhedsinformation · Kun for personer over 18 år

Denne side er oplysende og erstatter ikke en individuel lægefaglig vurdering. Injektionsbehandling, P-Shot og botox bør altid vurderes af en læge eller specialist. Oplever du rejsningsproblemer, kan du få en lægefaglig vurdering hos din egen læge eller online.

Potenslægen drives af F&M Medical Solutions ApS · CVR: 43341685 · Registreret behandlingssted hos Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) · Patientforsikret hos Tryg.