Depression, antidepressiva og rejsningsproblemer
Både depression i sig selv og den medicin, der dæmper symptomerne, kan påvirke lysten og rejsningen. Her gennemgår vores læger, hvorfor det sker, hvilke midler der oftest står bag, og hvad du klogt kan gøre, uden selv at ændre på din behandling.
Ja. Både depressionen i sig selv og antidepressiv medicin kan give nedsat lyst og rejsningsproblemer. Særligt SSRI er kendt for seksuelle bivirkninger som mindre lyst, svær rejsning og forsinket eller udeblivende udløsning. Når mænd bliver spurgt direkte, oplever et sted mellem hver fjerde og op mod tre ud af fire en form for seksuel bivirkning.
Det er sjældent farligt, og det kan næsten altid løses. Ofte hjælper en lavere dosis, et skift til et andet præparat eller et tillæg af receptpligtig rejsningsmedicin, der godt kan bruges sammen med behandlingen.
Men du bør aldrig stoppe eller ændre din antidepressive medicin på egen hånd. Medicinen skal trappes roligt ned, depressionen skal fortsat behandles, og den rette løsning findes altid sammen med den læge, der har ordineret den.
En hyppig årsag
SSRI og SNRI er blandt de hyppigste medicinske årsager til seksuelle bivirkninger hos mænd.
Ofte reversibelt
Når dosis justeres eller præparatet skiftes i samråd med lægen, vender rejsningsevnen som regel tilbage.
Du er ikke alene
Det er en helt almindelig grund til at gå til lægen, og din behandler har hørt om det mange gange før.
Depression og rejsningen hænger sammen
Lysten, humøret og rejsningen trækker på de samme strenge i kroppen. Derfor er det ikke tilfældigt, at depression og rejsningsproblemer så ofte følges ad. Depression dæmper energi, glæde og lyst, og en nedsat seksuel interesse er faktisk et af kernesymptomerne. Samtidig kan svigtende rejsning gå ud over selvfølelsen og humøret, og så er den onde cirkel i gang.
Depression er almindeligt og rammer en stor del af befolkningen i løbet af livet. For mange viser det sig ikke kun som tristhed, men også som træthed, søvnbesvær og en følelse af, at det meste er ligegyldigt, herunder sexlivet. Det er vigtigt at vide, at sammenhængen går begge veje: depressionen kan påvirke rejsningen, og rejsningsproblemer kan trække humøret yderligere ned.
At forstå den cirkel er vigtigt, fordi den også viser vejen ud. Når depressionen behandles, får mange det bedre, også seksuelt. Og når rejsningen hjælpes på vej, kan det løfte både humør og selvtillid. Du kan læse mere om den mentale side under psykologiske rejsningsproblemer, hvor vi ser nærmere på stress, præstationsangst og hovedet, der spænder ben.
Er det depressionen eller medicinen?
Det er et af de vigtigste spørgsmål, og svaret er tit en blanding. Begge dele kan give nedsat lyst og svigtende rejsning, men der er nogle holdepunkter, der kan pege i den ene eller anden retning. Det mest afslørende er tidspunktet.
Hvis problemerne var der allerede, før du begyndte i behandling, og fulgtes med tungsind, manglende lyst og lavt overskud, taler det for, at depressionen selv spiller en stor rolle. Begyndte rejsningsproblemerne derimod relativt pludseligt, kort efter at du startede på et nyt præparat eller fik øget dosis, peger det mere mod en bivirkning af medicinen.
- Tidslinjen. Kom problemerne snigende sammen med depressionen, eller dukkede de op kort efter et medicinskift?
- Morgenrejsninger. Vågner du stadig med rejsning, men har svært ved det i situationen, peger det ofte mod noget psykisk eller situationsbestemt.
- Lysten. Er det først og fremmest lysten, der mangler, eller er det selve den fysiske rejsning, der svigter?
Du behøver ikke selv at finde det endelige svar. Det vigtige er, at du tager observationerne med til en læge, der kan se på helheden. Ofte er det netop kombinationen af din historik, din medicin og dine symptomer, der gør billedet klart.
Vi møder jævnligt mænd, der i stilhed er holdt op med deres antidepressive medicin, fordi sexlivet gik i stå, uden at fortælle deres læge det. Det er forståeligt, men det er også risikabelt, for både tankerne og humøret kan vende tilbage med fuld styrke.
Vores råd er altid det samme: tal med den læge, der står for din depressionsbehandling, før du ændrer noget. Næsten altid findes der en vej, der både passer på humøret og giver plads til et sexliv.
Sådan påvirker antidepressiva rejsningen
For at forstå hvorfor, er det værd at kigge på kemien i hjernen. Meget kort fortalt virker signalstoffet serotonin dæmpende på den seksuelle lyst og på orgasmen, mens dopamin gør det modsatte og fremmer begge dele. Balancen mellem de to er en del af det, der styrer sexlivet.
De fleste antidepressiva af typen SSRI øger mængden af serotonin. Det er netop det, der hjælper på humøret, men det tipper samtidig balancen i retning af mere hæmning af lyst og udløsning. Nogle af midlerne har desuden en mere direkte effekt på rejsningen, fordi de svækker virkningen af nitrogenoxid, det stof, der får blodkarrene i penis til at udvide sig og lukke blod ind.
Lyst og orgasme dæmpes
Serotonin hæmmer den seksuelle lyst og gør udløsningen forsinket eller udeblivende.
Mindre nitrogenoxid
Visse midler svækker den karudvidende effekt, så blodtilførslen til rejsningen mindskes.
De tre typiske bivirkninger
I praksis viser de seksuelle bivirkninger sig typisk på tre måder, som godt kan optræde hver for sig eller sammen:
- Nedsat lyst. Interessen for sex falder, og det kan være svært at komme i stemning.
- Svær rejsning. Rejsningen kommer ikke så let, eller den er svær at holde ved lige.
- Forsinket udløsning. Det tager usædvanlig lang tid at få udløsning, eller den udebliver helt. Det adskiller antidepressiv medicin fra forsinket sædafgang af andre årsager, og er en af de mest almindelige seksuelle bivirkninger ved SSRI.
Hvilke midler står oftest bag?
Ikke al antidepressiv medicin påvirker sexlivet lige meget. Nogle typer er kendt for hyppigere at give seksuelle bivirkninger, mens andre er mere skånsomme, fordi de virker på andre signalstoffer end serotonin. Oversigten herunder er et generelt billede. At et middel står i den ene kolonne, betyder ikke, at det vil give netop dig problemer, og mange tager præparaterne helt uden gener.
Oftest flere bivirkninger
- SSRI. Sertralin, citalopram, escitalopram, paroxetin og fluoxetin.
- SNRI. Venlafaxin og duloxetin.
- Ældre TCA. De ældre tricykliske antidepressiva.
Typisk færre bivirkninger
- Bupropion. Virker på dopamin og noradrenalin, bruges nogle gange ligefrem til at modvirke seksuelle bivirkninger.
- Mirtazapin. En anden virkningsmekanisme med ofte mildere seksuelle gener.
- Agomelatin og vortioxetin. Nyere midler, der for mange er mere skånsomme.
Det er ikke noget, du skal vælge ud fra et skema. Hvilken antidepressiv medicin der passer bedst, afhænger af din depression, din historik og dit øvrige helbred. Et middel med færre seksuelle bivirkninger er ikke altid det rigtige til netop din situation. Den vurdering hører hjemme hos den læge, der behandler dig.
Andre stemningsregulerende lægemidler
Antidepressiva er ikke de eneste midler i den psykiatriske værktøjskasse, der kan påvirke sexlivet. Også andre typer stemningsregulerende medicin kan spille ind, ofte via hormoner eller signalstoffer i hjernen.
Antipsykotisk medicin
Antipsykotika bruges blandt andet ved psykose og bipolar lidelse, og nogle gange som supplement ved svær depression. En af de vigtigste måder, de kan påvirke seksuallivet på, er ved at hæve hormonet prolaktin, hvilket kan sænke både lyst og rejsningsevne. Effekten varierer meget fra middel til middel, og særligt visse præparater som risperidon er kendt for at hæve prolaktin.
Stemningsstabiliserende medicin
Medicin, der stabiliserer humøret ved blandt andet bipolar lidelse, kan også have en effekt. Lithium kan hos nogle påvirke lysten i mindre grad, mens andre midler, for eksempel lamotrigin, generelt regnes for mere neutrale for sexlivet.
Beroligende medicin
Beroligende og angstdæmpende midler af benzodiazepin-typen kan dæmpe både opmærksomhed og lyst, særligt ved fast eller længerevarende brug. Det er værd at have med, hvis du tager flere slags medicin på samme tid. En samlet gennemgang af hele din medicinliste hos lægen er ofte det, der giver det klareste billede. Du kan læse mere om det brede billede under medicin og rejsningsproblemer.
Hvad du klogt kan gøre
Hvis du har mistanke om, at din medicin spiller ind, er der heldigvis en rolig og fornuftig vej videre. Den vigtigste regel er tålmodighed: lad være med at ændre noget på egen hånd, og tag i stedet fat i din behandler. Her er fire skridt, der gør samtalen lettere og mere effektiv.
Notér, hvornår det startede
Tænk tilbage. Begyndte problemerne i forbindelse med et nyt præparat eller en doseringsændring? Den oplysning er guld værd.
Lav en liste over al din medicin
Skriv alt ned, også håndkøbsmedicin og kosttilskud. Det giver det bedste grundlag for at finde ud af, hvad der kan spille ind.
Tag en åben snak med din behandler
Fortæl ærligt om bivirkningen. Mange læger spørger ikke selv, men hjælper gerne. Sammen kan I se på dosis eller et skift.
Spørg til behandling af rejsningen
Receptpligtig rejsningsmedicin kan ofte bruges sideløbende, også når den antidepressive behandling skal fortsætte. Det vurderer en læge.
Når I taler sammen, er der typisk flere muligheder på bordet. Lægen kan justere dosis, skifte til et præparat med færre seksuelle bivirkninger, lægge et stof som bupropion til, eller vurdere, om en PDE5-hæmmer som sildenafil kan bruges sammen med din behandling. Netop sildenafil er veldokumenteret til at forbedre rejsningen hos mænd i SSRI-behandling, og kan for nogle også løfte lyst og tilfredshed. Du kan læse mere om mulighederne under potensmedicin som Viagra og sildenafil.
At sætte antidepressiv medicin ud fra den ene dag til den anden kan give et ubehageligt nedtrapningssyndrom og øge risikoen for, at depressionen vender tilbage. Rejsningen er ikke værd at sætte humøret eller helbredet på spil for. Enhver ændring skal ske roligt og i samråd med den læge, der har ordineret medicinen.
Hvornår bør du søge hjælp?
Rejsningsproblemer er almindelige og ofte forbigående. Men der er situationer, hvor det er klogt at få det vurderet, også selvom du har en mistanke om, at det er din medicin. En læge kan både hjælpe med at justere behandlingen og udelukke andre årsager.
- Det står på over tid. Hvis problemerne har varet flere uger eller gentager sig, er det værd at få undersøgt.
- Det faldt sammen med ny medicin. Særligt hvis rejsningen svigtede kort efter, at du startede på noget nyt eller fik højere dosis.
- Humøret trækker ned. Vedvarende tristhed, manglende lyst til det meste eller tegn på, at depressionen er ved at vende tilbage.
- Det fylder mentalt. Hvis det går ud over dit humør, din selvtillid eller dit parforhold, fortjener det at blive taget alvorligt.
Hvis tankerne bliver mørke
Depression er en sygdom, der kan behandles, og du behøver ikke stå alene med den. Får du det svært, eller dukker der tunge tanker op, så søg hjælp. Det er et tegn på styrke, ikke svaghed.
- Egen læge Din læge kan hjælpe med både depressionen og rejsningen og henvise videre.
- Lægevagten Uden for din egen læges åbningstid kan du ringe til lægevagten eller akuttelefonen i din region (1813 i Region Hovedstaden).
- Livslinien Anonym støtte på telefon 70 201 201, hvis du har brug for nogen at tale med.
- 112 Ring altid 112 ved akut fare.
Rejsningen kan ofte hjælpes på vej
Også når du tager antidepressiv medicin, kan rejsningsproblemer som regel behandles. Hos Potenslægen kan en dansk læge vurdere din situation og, hvor det er forsvarligt, hjælpe med receptpligtig behandling af selve rejsningen.
Tal med en dansk lægeStammer problemet fra din faste medicin, bør den læge, der har ordineret den, altid inddrages i en eventuel ændring af netop det præparat.
Det spørger mænd os oftest om
Forsvinder de seksuelle bivirkninger, hvis jeg fortsætter med medicinen?
For nogle mænd aftager bivirkningerne med tiden, efterhånden som kroppen vænner sig til medicinen, mens de for andre bliver ved. Det er meget individuelt. Hvis generne står på, er det ikke noget, du bare skal leve med. Tal med din læge, for der er som regel noget at gøre, fra justering af dosis til skift af præparat eller tillæg af rejsningsmedicin.
Kan jeg tage rejsningsmedicin sammen med antidepressiv medicin?
I mange tilfælde ja. Receptpligtig rejsningsmedicin af PDE5-typen kan ofte bruges sammen med antidepressiv behandling, og særligt sildenafil er veldokumenteret til at hjælpe på rejsningen hos mænd i SSRI-behandling. Der findes dog vigtige undtagelser, blandt andet må potensmedicin ikke kombineres med visse hjertemediciner som nitroglycerin. Derfor skal en læge altid vurdere det ud fra netop din medicinliste og dit helbred.
Er det depressionen eller medicinen, der giver problemerne?
Det kan være begge dele, og ofte er det en blanding. Tidspunktet er det bedste fingerpeg. Var problemerne der allerede sammen med tungsindet, taler det for depressionen. Dukkede de op kort efter et medicinskift, peger det mod en bivirkning. Vågner du stadig med morgenrejsninger, men har svært ved det i situationen, hælder det mod noget psykisk. En læge kan hjælpe med at finde ud af, hvad der vejer tungest for dig.
Bør jeg stoppe min antidepressive medicin for at få rejsningen tilbage?
Nej, ikke på egen hånd. At stoppe brat kan give et ubehageligt nedtrapningssyndrom og øge risikoen for, at depressionen vender tilbage. Depressionen skal fortsat behandles. Oplever du seksuelle bivirkninger, så tag det op med din læge i stedet. Næsten altid findes der en løsning, der både passer på humøret og giver plads til et sexliv.
Hvilke antidepressiva giver færrest seksuelle bivirkninger?
Midler som bupropion, mirtazapin, agomelatin og vortioxetin er generelt forbundet med færre seksuelle bivirkninger, fordi de virker på andre signalstoffer end serotonin. Men valget af medicin afhænger af din depression og dit øvrige helbred, og et middel med færre seksuelle bivirkninger er ikke altid det rigtige til netop dig. Det er en vurdering, du skal tage sammen med din behandler.
Hvad er PSSD?
PSSD står for vedvarende seksuel dysfunktion efter brug af SSRI, hvor seksuelle gener fortsætter, efter at medicinen er stoppet. Det er en sjælden og fagligt omdiskuteret tilstand, og man ved endnu ikke med sikkerhed, hvor hyppig den er, eller hvorfor den opstår. Oplever du gener, der ikke vil gå væk, bør du tage det op med din læge, så I sammen kan se på det.
Hjælper det at skifte til en anden antidepressiv medicin?
For mange ja. Forskellige antidepressiva påvirker sexlivet forskelligt, og et skift til et mere skånsomt præparat kan gøre en stor forskel. Det tager dog ofte nogle uger at vurdere effekten, både på humøret og på bivirkningerne, og et skift skal altid ske kontrolleret og i samråd med din læge, ikke fra den ene dag til den anden.
Kilder
Denne artikel bygger på anerkendte danske og internationale sundhedsfaglige kilder. Indholdet er til oplysning og erstatter ikke en individuel lægefaglig vurdering.
- Sundhed.dk, Patienthåndbogen. Depression, en oversigt. sundhed.dk
- Sundhed.dk, Lægehåndbogen. Depression. sundhed.dk
- Ugeskrift for Læger. Seksuelle bivirkninger ved SSRI. ugeskriftet.dk
- Ugeskrift for Læger. Brug af andengenerationsantidepressiva påvirker seksualfunktionen. ugeskriftet.dk
- Ugeskrift for Læger. Seksuelle bivirkninger ved behandling med psykofarmaka. ugeskriftet.dk
- Sundhed.dk, Patienthåndbogen. Antidepressivt nedtrapningssyndrom. sundhed.dk
- European Association of Urology (EAU). Guidelines on Sexual and Reproductive Health. uroweb.org