Alt om viagra til mænd

Hvad skal du vide inden køb af viagra?

Viagra (eller sildenafil) er et velkendt medicinsk præparat, der primært bruges til behandling af erektil dysfunktion hos mænd. Det aktive stof i Viagra kaldes sildenafilcitrat. Når en mand tager Viagra, virker det ved at øge blodgennemstrømningen til penis, hvilket resulterer i en forbedret evne til at opnå og opretholde en erektion.

Erektil dysfunktion opstår, når der ikke er tilstrækkelig blodgennemstrømning til penis under seksuel stimulation. Dette kan skyldes forskellige årsager, herunder fysiske og psykologiske faktorer. Viagra virker ved at øge blodtilførslen til penisområdet ved at afslappe de glatte muskler i blodkarrene, der fører til penis. Dette tillader mere blod at strømme ind i penis og skaber en fast erektion, når en mand er seksuelt opstemt.

Du kan herunder læse yderligere om viagra og andre typer medicin, og få mere at vide om vores online service hvor vores læger tilbyder at lave recept til potensmidler.

Læs mere om viagra til mænd:

Hvordan virker Viagra eller sildenafil?

Den aktive ingrediens i Viagra, sildenafilcitrat, hæmmer et enzym kaldet phosphodiesterase type 5 (PDE5). Hæmningen af dette enzym fører kort fortalt til afslapning af blodkarrene og øget blodgennemstrømning igennem penis, som så kan forbedre en rejsning.

Det er vigtigt at bemærke, at Viagra kun virker, når der er seksuel stimulation. Det betyder, at en mand stadig skal være seksuelt ophidset for at opnå en erektion efter indtagelse af Viagra.

Hvor lang tid virker Viagra eller Sildenafil?

Viagra har sin maksimale virkning på et tidspunkt imellem 30 minutter til 2 timer efter det er blevet indtaget. Såfremt der går lidt længere vil du altså stadigt kunne mærke en effekt, men ikke nødvendigvis en der er lige så god. Det kan derfor betale sig at forsøge at optimere timingen, men det er naturligvis ikke altid muligt.

Det tager adskillige timer før medicinen er helt ude af kroppen, og derfor anbefales det ikke at gentage dosis igen samme dag, da det vil øge risikoen for bivirkninger.

Der findes andre typer potensmedicin, som har en lidt anden virkningstid. Tadalafil (også kendt som Cialis), har en noget længere virkning, og kan derfor give mening at prøve hvis det ikke altid er nemt at time indtaget.

Findes der alternativer til Viagra eller Sildenafil?

Et alternativ til Viagra/sildenafil kan være stoffet Tadalafil, som bla. er indholdsstoffet i præparatet Cialis.

Tadalafil virker overordnet på samme måde som sildenafil, men har en lidt anderledes virkningstid. Det vigtigste er nok at det bliver i kroppen i længere tid, og man derfor ikke skal være lige så opmærksom på at indtage det lige op til seksuel aktivitet.

Hvis man har oplevet bivirkninger ved viagra, kan det også give mening at prøve tadalafil, da det ikke nødvendigvis giver de samme gener. Vores læger laver naturligvis recept på den medicin du ønsker, og vejleder gerne i, hvad vi synes passer bedst til dig.

Er der andre former for behandling af rejsningsbesvær?

Når du søger på nettet vil du højst sandsynligt blive præsenteret for et væld af forskellige behandlinger af rejsningsbesvær, og nogle behandlinger noget mere tvivlsomme end andre.

Der findes et væld af kost tilskud på forskellige webshops, hvor disse menes at have en gavnlig effekt på rejsningsbesvær. Vær dog opmærksom på at kost tilskud ikke er underlagt de samme krav til forskning som rigtig receptpligtig medicin. Der vil ofte være en masse påstande om den positive effekt, men som desværre tit er meget dårligt dokumenteret når man tager et grundigt kig.

Shockwave behandling mod rejsningsbesvær eller impotens har i den grad også vundet indpas, og tilbydes også mange steder i Danmark. Forskning på feltet viser at mænd sagtens kan opleve gavn af behandlingen.

Fælles for behandlingen af rejsningsbesvær er at det også afhænger af årsagen til problemet. Hvis du har problemer med potensen af psykologiske årsager, så vil shockwave terapi formodentligt ikke have nogen effekt. Ligeledes er medicinsk behandling som viagra hovedsageligt symptom behandling, og man skal altså forsøge at finde ud af hvorfor man i første omgang har fået problemet.

Når du udfylder vores spørgeskema, giver det vores læger indblik i hvorfor problemet kan være opstået, og du får altid svar herom sammen med din recept.

Hvorfor har jeg rejsningsbesvær eller impotens?

Der kan være mange forskellige årsager til rejsningsbesvær eller erektil dysfunktion. Rigtigt mange får det af en psykologisk årsag, og andre får det f.eks. af karforandringer på baggrund af rygning, fedme eller livsstilssygdomme. Det giver rigtig god mening at behandle den underliggende årsag, og vores læger vejleder gerne herom ud fra dine svar.

Hvis du vil læse lidt uddybende om de forskellige mulige årsager til rejsningsbesvær, kan du gøre det ved at klikke her.

Dosering af viagra

Viagra er tilgængelig i forskellige doser, og den korrekte dosis afhænger af den enkelte patients behov og reaktion på medicinen. Den typiske startdosis af Viagra er 50 mg, som normalt tages cirka en time før forventet seksuel aktivitet. Dosen kan dog justeres afhængigt af lægens anbefaling og den enkelte patients respons.

For nogle mænd kan en dosis på 25 mg være tilstrækkelig, især hvis de oplever bivirkninger ved en højere dosis eller har visse medicinske tilstande. På den anden side kan dosis øges til 100 mg eller endda 200 mg i særlige tilfælde, hvor lavere doser ikke har den ønskede effekt.

Det er vigtigt at følge lægens instruktioner om dosering nøje og ikke tage mere Viagra end anbefalet. At overskride den anbefalede dosis kan øge risikoen for bivirkninger uden at forbedre virkningen af medicinen.

Det er også vigtigt at bemærke, at Viagra kun skal tages en gang om dagen og ikke hyppigere end det. At tage Viagra hyppigere end anbefalet kan øge risikoen for bivirkninger og andre komplikationer.

Bivirkninger af viagra

Selvom Viagra er en effektiv medicin til behandling af erektil dysfunktion, kan det også have visse bivirkninger. Det er vigtigt at være opmærksom på disse bivirkninger for at kunne tage informerede beslutninger om medicineringen. Her er nogle af de almindelige bivirkninger, der er forbundet med Viagra:

  1. Hovedpine: Dette er en af de mest almindelige bivirkninger, der er rapporteret af mænd, der tager Viagra eller sildenafil. Hovedpine kan variere i sværhedsgrad og kan lindres med almindelige smertestillende midler.
  2. Fordøjelsesbesvær: Nogle mænd oplever symptomer som maveproblemer, fordøjelsesbesvær, kvalme eller opkastning efter at have taget Viagra. Disse bivirkninger er normalt milde og forsvinder inden for kort tid.
  3. Rødme i ansigtet: Nogle mænd kan opleve en rødmen eller varme i ansigtet efter at have taget Viagra. Dette skyldes en midlertidig udvidelse af blodkarrene og er normalt harmløst.
  4. Tilstoppet eller løbende næse: En anden almindelig bivirkning er en tilstoppet eller løbende næse. Dette skyldes en midlertidig ændring i blodgennemstrømningen og forsvinder normalt hurtigt.
  5. Synsforstyrrelser: I sjældne tilfælde kan Viagra forårsage midlertidige synsforstyrrelser, såsom sløret syn, nedsat synsstyrke eller ændringer i farvesyn. Hvis man oplever sådanne symptomer, bør man søge lægehjælp øjeblikkeligt.

Du kan læse om flere bivirkninger her.

Ikke alle oplever bivirkninger ved brug af Viagra, og de fleste bivirkninger er milde og forbigående. Det er dog vigtigt at informere ens læge eller os, om eventuelle bivirkninger, man oplever, da vi kan give råd og justere doseringen om nødvendigt.

Derudover er det vigtigt at nævne, at Viagra kan interagere med visse typer medicin eller sundhedstilstande. Det er derfor vi ved potenslægen.dk er nød til at bede dig svare på nogle spørgsmål inden vi opstarter din behandling med Viagra.

Hvad koster viagra?


Når du indløser recept på Viagra ved apoteket, og vælger at det ikke skal være “kopimedicin”, så koster pillerne aktuelt omtrent 100 kroner pr. styk, med lidt forskel afhængigt af pakningen – du kan se priserne på pro.medicin.dk. Det vil sige at en pakning med 12 styk koster lidt over tusinde kroner. Viagra koster derfor en del mere end kopimedicinen med samme indholdsstof.

Vælger du at købe kopimedicin med samme indholds (sildenafil), koster en pille mellem 2-5 kroner stykket. Altså koster det omkring 30 kroner for en pakning med 12 stk. Den endelige pris afhænger også her af pakning, og hvilke mærker der er tilgængelige ved dit apotek. Du kan finde de forskellige præparater med priser her.

Når der hos os laves recept på sildenafil gives der tilladelse til at apoteket må substituere, dvs. sælge dig den medicin der har indholdsstoffet sildenafil til den billigste pris. Du kan selvfølgeligt også selv vælge om det skal være den billige kopimedicin, eller medicinen med navnet Viagra.

Viagra eller sildenafil

Viagra og Sildenafil har begge den samme aktive ingrediens, men er tilgængelige under forskellige “mærkenavne”. Viagra er et navn ejet af Pfizer, og deres pille med sildenafil var den første af sin type. Der har derfor været patent på det igennem mange år, og Pfizer har kunnet diktere prisen på lægemidlet. Efter at patentet er udløbet, har det givet mulighed for såkaldt “kopimedicin”, som altså er samme medicin men under et andet navn, og oftest til en noget billigere pris. Det er også tilfældet her, hvor kopimedicinen under navnet Sildenafil koster under en tiendedel af Viagra. Både Viagra og Sildenafil virker altså ens ved at øge blodstrømningen til penis, hvilket hjælper med at opnå og opretholde en erektion.

Kan man købe viagra uden recept?

I Danmark kan man ikke købe viagra eller sildenafil uden en recept. Man skal altså i dialog med en læge, som oftest er den sædvanlige praktiserende læge, eller alternativt kan man gennemføre en e-konsultation hos os.

Der findes faktisk flere lande i Europa, hvor man kan købe potenspiller i håndkøb og altså uden en recept. Det er bl.a. muligt i Polen, Norge og Storbritannien – men altså fortsat ikke Danmark. Det frarådes kraftigt at købe potensmidler som Viagra eller Sildenafil fra online sider som sender fra udlandet. Det kan være meget svært at gennemskue om det er både lovligt og sikkert.

Med en “dansk” recept på Viagra eller Sildenafil kan du få medicinen udleveret på et dansk apotek. På den måde sikrer man sig, at det er lovlige potenspiller man får udleveret – og der er netop strenge krav til medicinalfirmaer og udsalgssteder, der sikrer at det er et ordentligt produkt man som patient får udleveret. 

Hvor kan man købe Viagra?

I Danmark kan Viagra købes på alle apoteker, herunder også webapoteker. For at kunne købe medicinen skal du have en recept, som kan laves af enten din praktiserende læge eller en af vores læger, mod en mindre betaling for selve konsultationen der foregår online. Mange udenlandske hjemmesider lokker også med køb af viagra, men det kan medføre stor risiko for dig og dit helbred. Det kan i nogle tilfælde også være ulovligt, når du køber receptpligtig medicin såsom viagra fra disse sider i udlandet.

Levering af viagra

Hvis du har fået recept på viagra eller sildenafil igennem vores e-konsultation, kan du med det samme gå på dit nærmeste apotek og købe medicinen. Såfremt du hellere vil have medicinen tilsendt er dette faktisk også muligt. Du kan indløse din recept på flere danske webapoteker, hvor de tilbyder at sende medicinen som en hvilken som helst anden webshop. Eksempler på danske webapoteker som tilbyder dette er:

Når du bruger disse sider er det danske apoteker, og dermed ved du med sikkerhed hvad det er for en medicin der bliver tilsendt.

Hurtig levering af viagra

Hvis du ønsker at få viagra eller andre potensmidler hurtigst muligt, er vi også gerne behjælpelige hermed. Du kan vælge en “express” betjeningstid, hvor vi gennemgår dine svar inden for 8 timer. Du vil med denne løsning have mulighed for at hente medicinen allerede samme dag, hvis du f.eks. gennemgår konsultationen om formiddagen. Enkelte af de tidligere nævnte webapoteker tilbyder faktisk også dag-til-dag levering, således at du kan indløse din recept hos dem, og få medicinen leveret til døren allerede næste dag. Der er blandt andet mulighed for dag-til-dag levering hos webapoteket apopro.dk. Læs også om viagra bivirkninger her på siden.

Få hjælp til dine problemer igennem vores service:

Gennemgå vores online konsultation, og få recept så du kan købe viagra omgående på et vilkårligt dansk apotek*. Det er også muligt at få hurtig levering igennem danske webapoteker.

  • Nemt og hurtigt, alle årets dage
  • Vi tager dit helbred alvorligt
  • Dansk service med danske læger
  • Udelukkende online
  • Pris fra 199 kr – læs mere om priserne her

Danske læger sidder klar til at hjælpe dig med dit potensproblem, med tanke på din sikkerhed, økonomi og diskretion.

*Forudsætter lægens godkendelse. Du betaler kun hvis der laves recept.

Når du har gennemgået spørgeskemaet, er der en dansk læge der kigger dine svar igennem. Her vurderes det f.eks. om der er svar som burde give anledning til videre undersøgelse – og i så fald får du dette at vide. Det vurderes også om der er helbredsmæssige årsager, der kan gøre at det ikke er sikkert for dig at indtage medicinen. I så fald kan lægen være nød til at afvise at lave recepten. Betalingen trækkes først når du har fået en recept – og hvis lægen er nød til at afvise skal du aldrig betale.

Pengene bliver trukket diskret med teksten “F&M Medical Solutions ApS”

Pris på konsultation og udførsel af recept:

1 måned (12 stk. tabletter)

199,-

3 mdr. (3×12 stk. tabletter)

499,-

6 Mdr. (6×12 stk. tabletter)

899,-

Priser for hurtigere betjening

Betjening indenfor 24 timer

+99,-

Betjening inden for 8 timer

+199

Priseksempel på Viagra og “kopimedicin” med sildenafil, på apoteker i Danmark:

MærkePris for en pakke af 12 tabletter af 50mgPris per pille
Sildenafil 39,-3,25,-
Viagra1238,-103,-

Ovenstående priser på medicinen er taget fra pro.medicin.dk, og kan variere.

Total pris er derfor fra 199 + 39 = 238,- for 12 stk. sildenafil af 50mg.

(Det er typisk dette der laves recept på, men doseringen afhænger af dine svar. Du kan på apoteket selv vælge hvilken variant du ønsker.)

Køb viagra igennem potenslaegen.dk