Mange mænd opdager aldrig, at netop den pille, der holder blodtrykket eller humøret i ave, også kan stå i vejen for rejsningen. Her gennemgår vores læger, hvilke typer medicin der oftest kan påvirke potensen, hvorfor det sker, og hvad du klogt kan gøre ved det, uden selv at ændre på noget.
Ja. En række almindelige lægemidler kan give rejsningsproblemer som bivirkning. Det vurderes, at medicin kan spille ind i op mod en fjerdedel af alle tilfælde. De typer, der oftest nævnes, er visse former for blodtryksmedicin, antidepressiva, antipsykotika, medicin mod forstørret prostata samt stærk smertestillende medicin.
Den gode nyhed er, at det ofte kan løses. Når en bivirkning er årsagen, forsvinder problemet som regel igen, hvis dosis justeres eller præparatet skiftes.
Men du bør aldrig selv stoppe eller ændre fast medicin, uden først at tale med den læge, der har ordineret den. Den rette løsning findes altid sammen med den behandler, der kender din situation.
Rejsningsproblemer har sjældent kun en enkelt årsag. Hos langt de fleste mænd er der tale om et samspil mellem kredsløb, nerver, hormoner og psyke. Men medicin fylder mere i regnskabet, end de fleste tror. Internationale opgørelser peger på, at lægemidler kan være medvirkende årsag i omkring en fjerdedel af alle tilfælde af erektil dysfunktion.
Det betaler sig at kende sammenhængen, for den åbner ofte en let vej til en løsning. Hvis problemerne dukkede op kort efter, at du begyndte på et nyt præparat eller fik højere dosis, er der grund til at se nærmere på netop den medicin. Et klassisk tegn på, at en bivirkning kan spille ind, er, at rejsningen svigter relativt pludseligt og tidsmæssigt falder sammen med et medicinskift, frem for at komme snigende over måneder eller år.
Medicinudløst rejsningsbesvær er ofte reversibelt. Når den ansvarlige medicin justeres eller skiftes i samråd med lægen, vender rejsningsevnen som regel tilbage. Det adskiller det fra mange andre årsager, hvor det handler mere om langsigtet behandling.
En rejsning er et finstemt samarbejde mellem flere af kroppens systemer. Blodet skal strømme til, nerverne skal sende de rigtige signaler, hormonerne skal være i balance, og hjernen skal være med på idéen. Forskellige lægemidler kan gribe ind hvert sit sted i den kæde. Det forklarer også, hvorfor to vidt forskellige slags medicin kan give det samme symptom.
Nogle midler påvirker blodkarrenes evne til at udvide sig, så blodtilstrømningen til penis bliver mindre.
Andre forstyrrer de nervebaner, der sætter selve rejsningen i gang og holder den ved lige.
En del lægemidler ændrer hormonbalancen, fx ved at sænke testosteron eller hæve prolaktin, hvilket dæmper både lyst og rejsning.
Visse midler dæmper signalstoffer i hjernen, så den seksuelle lyst og opmærksomhed falder.
Herunder gennemgår vi de grupper af medicin, der hyppigst forbindes med rejsningsproblemer. Husk, at det er generelle mønstre. At en medicin står på listen, betyder ikke, at den vil give dig problemer, og mange mænd tager præparaterne helt uden gener. Risikøn afhænger af stoffet, dosis og dig som person. Eksemplerne er nævnt som aktive stoffer, ikke mærkenavne.
Eksempler: betablokkere (metoprolol, atenolol), vanddrivende thiazider, spironolakton
Ældre betablokkere og visse vanddrivende midler kan sænke blodtilførslen og påvirke hormonerne. Spironolakton har desuden en let antimandlig effekt. Det vigtige her er, at langtfra al blodtryksmedicin er ens.
Eksempler: SSRI (sertralin, citalopram, escitalopram), SNRI (venlafaxin), ældre TCA
SSRI og SNRI er blandt de hyppigste medicinske årsager til seksuelle bivirkninger. De kan dæmpe lysten, gøre udløsningen forsinket eller udeblivende og svække rejsningen. Samtidig kan selve depressionen også give de samme symptomer.
Eksempler: flere typer, særligt dem der hæver prolaktin (fx risperidon)
Antipsykotika kan påvirke seksuallivet ad flere veje. En af de vigtigste er, at nogle midler hæver hormonet prolaktin, hvilket kan sænke både lyst og rejsningsevne.
Eksempler: 5-alfa-reduktasehæmmere (finasterid, dutasterid), alfablokkere (tamsulosin)
Finasterid og dutasterid sænker det mandlige hormon DHT og kan hos nogle give nedsat lyst og rejsningsbesvær. Finasterid bruges også mod hårtab. Alfablokkere påvirker mest udløsningen frem for selve rejsningen.
Eksempler: morfin, oxycodon og beslægtede midler ved længerevarende brug
Opioider påvirker det hormonsystem, der styrer produktionen af testosteron. Ved længere tids brug ses derfor ofte nedsat lyst og rejsningsbesvær, også hos yngre mænd.
Eksempler: lithium, visse ældre allergimidler, enkelte midler mod mavesyre og epilepsi
En række øvrige lægemidler kan i mindre grad spille ind, ofte via hormoner eller nervesystemet. Det er sjældnere, men værd at have med, hvis du tager flere slags medicin samtidig.
Flere af midlerne ovenfor, især blodtryksmedicin, antidepressiv og antipsykotisk medicin, kan være direkte farlige at sætte ud på egen hånd. At droppe en pille for at redde rejsningen kan i værste fald koste dig dyrt på andre områder. Tag i stedet en åben snak med den læge, der har ordineret medicinen. Næsten altid findes der en løsning, der både passer på dit helbred og dit sexliv.
Vi ser jævnligt mænd, der har fået rejsningsproblemer kort efter, at de begyndte på antidepressiv medicin, ofte sertralin eller citalopram. Mange har gået længe og troet, at det var dem selv eller alderen, der var noget galt med. Når vi sammen ser på tidslinjen, falder brikkerne på plads.
I de tilfælde er rådet altid det samme: tal med den læge, der står for din depressionsbehandling. Tit kan en justering af dosis eller et skift til et andet middel gøre en stor forskel, uden at det går ud over behandlingen af humøret.
Selvom medicin kan være en vigtig brik, er det sjældent hele forklaringen. Ofte tager man netop medicin, fordi man har en sygdom, der i sig selv påvirker rejsningen. Forhøjet blodtryk, diabetes og hjertekarsygdom går hånd i hånd med rejsningsproblemer, helt uafhængigt af behandlingen. Det samme gør depression og angst.
Derfor er det vigtigt ikke at stable alt over på pillerne for hurtigt. En grundig vurdering ser på helheden: din medicin, dine sygdomme, din livsstil og din trivsel. Det er også derfor, at rejsningsproblemer nogle gange er det første tegn på noget, der er værd at få undersøgt nærmere, for eksempel begyndende åreforkalkning. Du kan læse mere om billedet i sin helhed under de mange årsager til impotens, og om kredsløbets særlige rolle under karsygdom og rejsningsproblemer.
Hvis du stadig vågner med morgenrejsninger, men har svært ved det i selve situationen, peger det ofte i retning af noget psykisk eller situationsbestemt. Svigter rejsningen derimod hele vejen rundt og kom snigende efter et medicinskift, er det mere sandsynligt, at en fysisk faktor eller en bivirkning spiller ind. Begge dele er noget, en læge kan hjælpe med at afklare.
Hvis du har mistanke om, at din medicin står bag, er der heldigvis en rolig og fornuftig vej videre. Den vigtigste regel er tålmodighed: lad være med at ændre noget på egen hånd, og tag i stedet fat i din læge.
Tænk tilbage. Begyndte problemerne i forbindelse med et nyt præparat eller en doseringsændring? Den oplysning er guld værd for lægen.
Skriv alt ned, også håndkøbsmedicin og kosttilskud. Det giver det bedste grundlag for at finde ud af, hvad der kan spille ind.
Fortæl ærligt om bivirkningen. Mange læger spørger ikke af sig selv, men hjælper gerne, når du bringer det op. Sammen kan I se på dosis eller et skift.
I mange tilfælde kan receptpligtig rejsningsmedicin bruges sideløbende, også når den oprindelige medicin skal fortsætte. Det vurderer en læge ud fra dit helbred.
For nogle mænd er svaret en justering af den eksisterende medicin. For andre giver det god mening at supplere med veldokumenteret rejsningsmedicin, mens man arbejder med den underliggende årsag. Du kan læse mere om mulighederne under potensmedicin som Viagra og sildenafil. Hvis udløsningen er det, der driller mest, kan du finde mere om det under forsinket eller manglende sædafgang.
Rejsningsproblemer er almindelige og ofte forbigående. Men der er situationer, hvor det er klogt at få det vurderet, også selvom du har en mistanke om, at det er din medicin. En læge kan både hjælpe med at justere behandlingen og udelukke andre årsager.
Hos Potenslægen kan en dansk læge vurdere din situation og, hvor det er forsvarligt, hjælpe med receptpligtig behandling. Husk dog, at hvis problemet stammer fra en fast medicin, bør den læge, der har ordineret den, altid inddrages i en eventuel ændring af netop det præparat.
Det er meget individuelt og afhænger af, hvilken medicin der er tale om. Nogle mænd mærker en bedring i løbet af nogle uger efter en ændring, mens det for andre tager længere tid. Det er en af de ting, du roligt kan drøfte med din læge, når I lægger en plan. Det vigtige er, at en ændring sker kontrolleret og ikke fra den ene dag til den anden.
I mange tilfælde ja, men det afhænger af din samlede situation. Receptpligtig rejsningsmedicin kan ofte bruges sammen med fx antidepressiv eller antipsykotisk behandling. Der findes dog vigtige undtagelser, blandt andet må potensmedicin ikke kombineres med visse hjertemediciner som nitroglycerin. Derfor skal en læge altid vurdere det ud fra netop din medicinliste og dit helbred.
Nej. Medicin er kun én af flere mulige årsager, og ofte er der tale om et samspil. Kredsløb, hormoner, nerver, livsstil og psyke spiller alle ind. Hvis du stadig har morgenrejsninger, men oplever problemer i selve situationen, peger det ofte mere mod noget psykisk. Svigter rejsningen hele vejen rundt og kom efter et medicinskift, er en bivirkning mere sandsynlig. En læge kan hjælpe med at finde ud af, hvad der er den vigtigste årsag for dig.
Nej, og det er en vigtig pointe. Det er særligt ældre betablokkere og visse vanddrivende midler, der forbindes med bivirkningen. Nyere typer som ACE-hæmmere, angiotensin-blokkere og calciumantagonister er typisk skånsomme for rejsningen og kan i nogle tilfælde endda have en gavnlig effekt. Hvis din blodtryksmedicin generer, er der derfor god grund til at tale med lægen om et muligt skift.
Finasterid kan hos nogle mænd give nedsat lyst og rejsningsbesvær, fordi det sænker det mandlige hormon DHT. Det er det samme stof, der bruges både mod hårtab og mod forstørret prostata. De fleste tager det uden gener, men oplever du problemer, bør du drøfte det med din læge frem for at stoppe brat. Så kan I sammen vurdere, om behandlingen skal ændres.
Ja, absolut. Rejsningsproblemer er en helt almindelig grund til at gå til lægen, og din læge har hørt det mange gange før. Mange læger spørger ikke selv ind til seksuelle bivirkninger, så det hjælper, når du selv nævner det. Det er den korteste vej til en løsning, og det åbner samtidig for at få udelukket andre årsager, der er værd at kende til.
Denne artikel bygger på anerkendte danske og internationale sundhedsfaglige kilder. Indholdet er til oplysning og erstatter ikke en individuel lægefaglig vurdering.
Denne artikel er til generel oplysning og udgør ikke individuel lægefaglig rådgivning. Ændr aldrig din faste medicin på egen hånd. Kontakt altid den læge, der har ordineret den, hvis du oplever bivirkninger. Receptpligtig medicin udskrives kun efter individuel lægefaglig vurdering, og behandling er ikke egnet til alle.
Potenslægen drives af F&M Medical Solutions ApS · CVR: 43341685 · Registreret behandlingssted hos Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) · Patientforsikret hos Tryg.
