Ozempic og sexlivet: hjælper eller skader det?

Hvordan GLP-1-medicin virker, og hvorfor det rører ved sexlivet

GLP-1 er et hormon, tarmen frigiver, når du spiser. Det får bugspytkirtlen til at frigive insulin, bremser mavesækkens tømning og sender et mæthedssignal til hjernen. GLP-1-analoger efterligner det signal i en kraftigere og længerevarende form. Resultatet er lavere blodsukker, mindre sult og for mange et betydeligt vægttab.

Rejsning er grundlæggende en karrefleks. Den kræver, at nervesignalerne når frem, at karvæggens inderste lag kan slappe af, og at blodet kan fylde svulmelegemerne hurtigt nok. Ved uforklaret eller nyopstået rejsningsbesvær hos yngre og midaldrende mænd kan det derfor være et tidligt tegn på karsygdom, længe før der er symptomer fra hjertet. Det gælder ikke alle tilfælde, men det er grunden til, at GLP-1-medicin er interessant fra begge sider: den påvirker de systemer, rejsningen afhænger af.

Behandlingen kan berøre sexlivet ad mindst fire veje:

• Kredsløb og karfunktion. Lavere blodtryk, bedre blodsukkerkontrol og faldende inflammation kan over tid forbedre karrenes evne til at udvide sig.
• Hormoner. Svær overvægt hæmmer hjernens signaler til testiklerne ad flere veje, blandt andet lavere SHBG, insulinresistens, inflammation og omdannelse af testosteron til østradiol i fedtvævet. Falder fedtmassen, letter den bremse ofte.
• Energi og restitution. Et stort kalorieunderskud, kvalme og tab af muskelmasse kan i en periode trække lysten og overskuddet ned.
• Psyke og selvbillede. For nogle vokser selvtilliden i takt med vægttabet. For andre følger en periode med træthed og lavere lyst.

De to første punkter arbejder for sexlivet. De to sidste kan i en overgangsperiode arbejde imod det. Det er en del af forklaringen på, at forskningen ser ud til at modsige sig selv.

Den bedst dokumenterede mekanisme: vægttab flytter rejsningen

Før man overhovedet diskuterer, om GLP-1-medicin har en selvstændig effekt på rejsningen, er der en bedre dokumenteret sammenhæng at have med i baghovedet. Vægttab kan forbedre rejsningsfunktionen.

En metaanalyse af fem randomiserede studier med i alt 619 mænd med overvægt eller svær overvægt fandt, at vægttabsgrupperne endte med en samlet IIEF-score omkring 2 point højere end kontrolgrupperne. IIEF er det spørgeskema, urologer bruger til at måle seksuel funktion. Det gennemsnitlige vægttab i studierne var betydeligt, og forbedringen var gennemsnitligt beskeden. Gennemsnit dækker dog over stor variation, og en ændring af den størrelse mærkes typisk tydeligst hos mænd med let rejsningsbesvær. Efter fedmekirurgi, hvor vægttabet er større, er de målte forbedringer tilsvarende større.

Effekten kommer ikke af ét enkelt forhold. Den kommer af, at blodtryk, blodsukker, søvnapnø, inflammation og hormonbalance flytter sig samtidig. Det er den samme mekanisme, vi beskriver i artiklen om sammenhængen mellem overvægt og impotens, og den overlapper i høj grad med det, der sker ved diabetes og rejsningsbesvær. Noget bestemt procenttal, man skal ned med, før det kan mærkes, er derimod ikke dokumenteret. Det, forskningen understøtter, er et moderat og vedvarende vægttab.

Det stærkeste enkeltstudie er også det mest oversete

Mediedækningen har handlet om registerstudier og kongresabstrakter. Det bedst designede studie på området er hverken af delene. Det er en delanalyse af REWIND, et dobbeltblindet, placebokontrolleret randomiseret forsøg med dulaglutid, hvor protokollen på forhånd havde fastlagt, at deltagerne skulle udfylde IIEF-spørgeskemaet med jævne mellemrum gennem hele forløbet.

Det er værd at holde fast i, fordi det er den eneste kilde i hele diskussionen, hvor lodtrækningen fjerner spørgsmålet om, hvorvidt de to grupper var forskellige fra start. Alle de studier, der peger den anden vej, er observationsstudier.

ENDO 2026: intet tydeligt skadesignal i små, kortvarige forsøg

I juni 2026 præsenterede en forskergruppe fra Warwick Medical School og University Hospitals Coventry and Warwickshire en systematisk gennemgang på Endocrine Societys årsmøde i Chicago. Det er vigtigt at holde fast i, hvad det er: et kongresabstrakt og en poster, ikke en færdig, fagfællebedømt oversigtsartikel. Gruppen søgte efter randomiserede forsøg med GLP-1-medicin mod placebo eller anden behandling hos mænd mellem 18 og 65 år. Fem forsøg opfyldte kriterierne.

Konklusionen var, at der ikke sås negative effekter på hormoner, seksuel funktion eller sædkvalitet. Bemærk dog, at de forsøg, der er nævnt konkret, varede 16 og 24 uger. Det er dokumentation for måneder, ikke for år. To fund er værd at kigge nærmere på:

Den praktiske pointe fra forskergruppen var, at man bør bevæge sig væk fra at give testosteron til mænd med svær overvægt og lavt testosteron og i stedet behandle den underliggende årsag. Det kan i sig selv løfte hormonniveauet og skåner samtidig sædproduktionen.

Signalerne der peger den anden vej

Flere store registerstudier har fundet det modsatte mønster. De bør tages alvorligt, men de har et markant svagere design end randomiserede forsøg, og det ene af dem falder fra hinanden, når man kigger nærmere efter.

Det amerikanske databasestudie af semaglutid

Forskerne identificerede 3.094 mænd mellem 18 og 50 år med svær overvægt, men uden diabetes, som fik udskrevet semaglutid, og matchede dem én til én med tilsvarende mænd uden semaglutid. Mænd med rejsningsbesvær eller testosteronmangel i forvejen var sorteret fra.

Samme studie fandt lidt flere diagnoser med testosteronmangel i semaglutid-gruppen, 1,53 procent mod 0,80 procent.

Studiet fra eClinicalMedicine, og hvorfor konklusionen er vigtigere end overskriften

I april 2026 offentliggjorde eClinicalMedicine en target trial emulation, hvor mænd med type 2-diabetes, der startede på GLP-1-medicin, blev sammenlignet med mænd, der startede på en DPP-4-hæmmer. I den primære analyse var forekomsten af nye ED-diagnoser 35,2 mod 28,0 per 1.000 personår over godt tre års opfølgning, svarende til 26 procent flere tilfælde.

Her stopper de fleste referater. Men forskerne kalibrerede derefter resultatet mod negative kontroludfald, altså diagnoser som medicinen umuligt kan påvirke, for at måle, hvor meget systematisk fejl der ligger i datagrundlaget. Efter den kalibrering blev sammenhængen svagere og ikke længere statistisk sikker. Forfatterne skriver selv, at fundet kan skyldes resterende confounding eller selektionsbias og ikke dokumenterer en årsagssammenhæng.

Bivirkningsindberetningerne til FDA

En analyse af den amerikanske myndigheds database over spontane bivirkningsindberetninger fandt 182 rapporter om rejsningsbesvær, nedsat lyst eller orgasmeproblemer under GLP-1-behandling, hyppigst hos mænd mellem 40 og 60 år. Det tal citeres ofte som et advarselssignal, men målene for uforholdsmæssig rapportering lå omkring 0,41, altså tydeligt under 1. Med andre ord blev seksuelle bivirkninger indberettet sjældnere end forventet sammenlignet med andre lægemidler. Databasen kan hverken sige noget om, hvor hyppige problemerne er, eller om medicinen var årsagen.

Og så er der tirzepatid

Et registerstudie fra 2025 sammenlignede mænd med type 2-diabetes i tirzepatid-behandling med mænd i behandling med sitagliptin, injicerbar semaglutid eller dulaglutid. Tirzepatid var forbundet med færre tilfælde af det sammensatte ED-endepunkt i alle tre sammenligninger. Det er stadig observationsdata og kan ikke dokumentere en beskyttende effekt, men det illustrerer, at registerstudier på området ikke entydigt peger i én retning.

Kan begge dele passe på én gang?

Ja. Studierne undersøger ikke det samme, på de samme mænd, med det samme design. Her er de fire forklaringer, der efter vores vurdering vejer tungest.

1. Det er forskellige mænd. De randomiserede forsøg omfattede ofte ældre mænd med type 2-diabetes eller mænd med svær overvægt og lavt testosteron, altså mænd med noget at vinde. Det amerikanske registerstudie så på mænd under 50 uden diabetes, som havde et bedre udgangspunkt og dermed mindre at hente.
2. Tidspunktet for målingen kan spille ind. Kvalme, lavt energiindtag og hurtigt vægttab kan især påvirke velbefindende og lyst under optrapningen. Studierne giver dog endnu ikke et sikkert billede af, om risikoen er anderledes i de første måneder end senere i forløbet, og det største registerstudie fulgte deltagerne i over tre år.
3. Opmærksomhed skaber diagnoser. En mand i et vægttabsforløb ser sin læge oftere og taler oftere om krop, energi og sexliv end en mand, der ikke er i behandling. Dermed bliver rejsningsbesvær også oftere skrevet ned i journalen. Det kaldes opdagelsesbias og er en velkendt faldgrube i registerdata.
4. Confounding by indication. Mænd, der får udskrevet vægttabsmedicin, adskiller sig fra dem, der ikke gør. De vejer typisk mere, har flere følgesygdomme og er ofte allerede på anden medicin. Matchning kan udligne noget af det, men ikke alt. Det er præcis den type restfejl, kalibreringen i eClinicalMedicine-studiet forsøgte at måle, og den var stor nok til at fjerne resultatet.

Lyst, energi og krop under et vægttab

Rejsningsfunktion og seksuel lyst er ikke det samme, og de reagerer ikke ens på et vægttab. Rejsningen er i høj grad et kredsløbsfænomen, mens lysten er styret af hormoner, søvn, humør og hvor meget energi kroppen har til overs. Nogle mænd i et intensivt vægttabsforløb oplever derfor, at lysten falder, mens selve funktionen er uændret.

Kroppen skelner ikke mellem et frivilligt og et ufrivilligt kalorieunderskud. Langvarig lav energitilgængelighed kan hos nogle mænd påvirke både lyst og den hormonakse, der styrer testiklerne. Det er den samme mekanisme, man ser beskrevet hos udholdenhedsatleter i hårde træningsperioder, og den har ikke i sig selv noget med medicinen at gøre.

Samtidig går der noget den anden vej. Mange beskriver, at tøjet passer bedre, at de tør mere, og at forholdet til egen krop ændrer sig. Præstationsangst, som er en af de hyppigste årsager til rejsningsbesvær hos yngre mænd, kan fylde mindre, når selvbilledet flytter sig.

Testosteron: behandl årsagen frem for tallet

Svær overvægt er en af de hyppigste årsager til lavt testosteron hos yngre og midaldrende mænd. Tilstanden kaldes funktionel hypogonadisme, og den er netop funktionel, altså i mange tilfælde reversibel. Mekanismen er sammensat og omfatter blandt andet lavere SHBG, insulinresistens, inflammation, leptinsignalering, søvnapnø og omdannelse af testosteron til østradiol i fedtvævet. Falder fedtmassen, letter bremsen ofte.

Det er den pointe, forskergruppen bag ENDO 2026-gennemgangen fremhævede. Hos mænd med svær overvægt og lavt testosteron bør man som udgangspunkt behandle den underliggende årsag frem for at give testosteron. Det har en vigtig praktisk konsekvens: udefrakommende testosteron hæmmer kroppens egen produktion og dermed sædproduktionen, hvilket også blev bekræftet i det 24-ugers forsøg ovenfor. For mænd, der ønsker børn på et tidspunkt, er det ikke en detalje.

Det betyder ikke, at testosteronbehandling altid er forkert. Hos udvalgte mænd med relevante symptomer og gentagne, sikkert lave målinger kan behandling stadig være indiceret efter udredning. Vil du have testosteron målt, er der et par ting værd at vide på forhånd:

• Prøven tages om morgenen, helst fastende og efter en normal nattesøvn
• Et enkelt lavt svar er ikke en diagnose. Det bør bekræftes med en ny morgenmåling
• LH, FSH, SHBG og prolaktin siger noget om, hvor problemet sidder
• Akut sygdom, dårlig søvn og hårdt vægttab kan alle sænke tallet midlertidigt

Potenslægen tilbyder ikke testosteronbehandling og udskriver ikke vægttabsmedicin. Mistænker du lavt testosteron, skal du kontakte din egen læge, som kan tage de rigtige prøver og eventuelt henvise videre til en endokrinolog.

Kan man kombinere GLP-1-medicin og potensbehandling?

Der er ikke beskrevet nogen specifik, klinisk betydningsfuld interaktion mellem GLP-1-analoger og PDE5-hæmmere, som er den mest anvendte type receptpligtig potensbehandling. GLP-1-behandling forsinker dog mavesækkens tømning, og det kan i princippet påvirke, hvor hurtigt tabletter optages. Der er ikke dokumenteret en klinisk vigtig effekt på sildenafil, men helt kategorisk kan man ikke udtale sig.

Det, en læge skal forholde sig til, er blandt andet:

• Hjertekarsygdom og blodtryk. Behandling med nitrater udelukker PDE5-hæmmere, og lavt blodtryk kræver forsigtighed.
• Overlappende bivirkninger. Kvalme fra GLP-1-behandlingen og hovedpine eller rødme fra potensmedicinen kan opleves som ét samlet ubehag.
• Din øvrige medicin. Flere hyppigt brugte lægemidler kan i sig selv påvirke rejsningen. Vi har samlet dem i artiklen om medicin og rejsningsproblemer.
• Hvad problemet egentlig er. Handler det om manglende lyst frem for manglende rejsning, er potensmedicin sjældent det rigtige svar.

Hvad du selv kan gøre under behandlingen

Meget af det, der beskytter sexlivet under et vægttab, handler ikke om medicin. Det handler om, hvordan vægttabet gennemføres.

Hvornår du bør tale med din læge

Det vigtigste råd er også det enkleste: stop ikke en GLP-1-behandling på egen hånd, fordi sexlivet ændrer sig. Behandlingen er ofte sat i gang af gode grunde, og en pludselig pause kan påvirke både vægt og blodsukker. Tag i stedet observationen med til den læge, der står for behandlingen.

Har du rejsningsbesvær og ønsker en lægefaglig vurdering af netop den del, kan du starte en konsultation hos os. Er spørgsmålet derimod din GLP-1-behandling, dosis eller testosteron, skal du tage det med din egen læge. Vi behandler ikke overvægt og udskriver ikke vægttabsmedicin.

Det forskningen stadig mangler

Datagrundlaget er tyndere, end mediedækningen antyder. REWIND er indtil videre det eneste store randomiserede forsøg med systematisk IIEF-måling, og selv der var analysen eksplorativ og ikke forsøgets hovedformål. Der findes ikke et randomiseret forsøg med semaglutid hos mænd uden diabetes, hvor rejsningsfunktion er defineret som hovedendepunkt på forhånd. Det er præcis den gruppe, der fylder mest i mediedækningen.

For tirzepatid findes der observationsdata, men ingen randomiserede forsøg med seksuel funktion som forud defineret endepunkt. Vi mangler også data på, hvad der sker, når behandlingen stoppes og vægten for mange stiger igen. Indtil de studier findes, er den rimelige konklusion, at vægttab og bedre metabolisk sundhed sandsynligvis gavner rejsningsfunktionen, at der ikke er overbevisende dokumentation for, at GLP-1-medicin skader hormoner eller sædparametre, og at et mindretal oplever ændringer i lyst eller funktion, som er værd at tage alvorligt og få vurderet individuelt.

Spørgsmål og svar

Kilder

Artiklen bygger på følgende faglige kilder, opstillet så de bedst designede studier står først. Vi opdaterer siden, når der kommer nye studier af betydning.

Om forfatteren

Filip Pedersen

Speciallæge i anæstesiologi · Adm. direktør hos Potenslægen

Filip er speciallæge i anæstesiologi og en af de to danske læger bag Potenslægen. Han har over otte års klinisk erfaring fra flere lægespecialer og har siden 2022 arbejdet med lægefaglig vurdering af mænds seksuelle sundhed online. Han følger især forskningen i sammenhængen mellem metabolisk sundhed, vægt og rejsningsfunktion, herunder feltet omkring GLP-1.

Læs mere om lægerne bag Potenslægen

Fagligt gennemgået af Mads Gregers, læge og PhD Sidst opdateret 3. august 2026