ADHD og impotens: Hvordan er de relateret?

Når man hører “ADHD”, tænker de fleste på koncentration, uro og struktur. Men for mange påvirker ADHD også sexlivet. Nogle mærker mere lyst og impulsivitet. Andre oplever det modsatte: sværere ved at få eller holde rejsning (erektil dysfunktion, ED), mere usikkerhed eller mindre lyst. Og oveni kan ADHD-medicinen – især de stimulerende præparater – både hjælpe og spænde ben. Den seksuelle funktion er altså endnu en af de ting man skal tage hensyn til i valget eller justering af ADHD medicin, og vi har hos Potenslægen hjulpet mange unge mænd med ADHD og impotens.

Denne artikel giver dig det store overblik inklusiv den nyeste forskning, på et letforståeligt sprog: hvorfor ADHD kan spille ind på rejsningsproblemer, hvordan medicin kan påvirke, og hvad du kan gøre i praksis – alene, sammen med din partner og i dialog med din læge.

impotens og ADHD - forstå relationen

Hvad mener vi med impotens?

Impotens eller erektil dysfunktion betyder, at det er svært at få eller holde en erektion, der er tilstrækkelig til sex. Det kan svinge: for nogle er det sjældent og situationelt, for andre sker det ofte. Der kan være fysiske årsager (blodkar, hormoner, sygdom), psykiske årsager (stress, bekymringer, præstationspres) – eller en blanding.

Med ADHD i bagagen bliver det lettere at forstå, hvorfor det kan blive en cocktail: hjernen kører hurtigt, følelser svinger, impulsivitet fylder – og det hele påvirker både lyst og præstation.

Hvorfor kan ADHD påvirke sexlivet?

ADHD handler blandt andet om hjernens belønningssystem. De samme signalstoffer, der styrer fokus og motivation, spiller også en rolle for lyst og ophidselse. Det kan vise sig på flere måder:

  • Tempo og tanker: Mange med ADHD beskriver et ”måske senere”-mønster: intentionen er der, men tankerne flyver, eller man bliver distraheret midt i det hele. Det kan koste både lyst og nærvær.
  • Impulsivitet og humørsving: Nogle oplever perioder med højere libido og mere eksperimenterende adfærd – og andre perioder med lav interesse.
  • Stress og præstationspres: Bekymringer om at ”skulle præstere” kan i sig selv give en ond spiral, hvor det bliver sværere at få eller holde rejsning.
  • Relation og kommunikation: Hvis hverdagen er præget af misforståelser, overstimulering eller konflikt, siver intimiteten ofte ud – og rejsningen følger med.

Det er altså ikke kun ”blod i penis”. Det er lige så meget ro, nærvær, forventninger, vaner – og måden hjernen regulerer dem på.

Kort fra forskningen: Et nyligt studie fra 2025 på over 600.000 unge med ADHD tyder på, at stimulerende medicin hænger sammen med flere registreringer af rejsningsproblemer hos drenge/mænd, mens ikke-stimulerende midler samlet set ligger tættere på normalen.

Hvordan påvirker ADHD-medicin?

Det korte svar er at stimulerende medicin som Methylphenidat har en individuel effekt – og både kan forværre eller forbedre seksuel dysfunktion.

Nogle mærker mere mental ro, bedre overblik og dermed også bedre sexliv. Andre oplever det modsatte: mindre lyst, sværere ved at blive i kroppen – eller direkte problemer med erektion og orgasme. De mønstre, man ser i forskningen, kan groft sagt koges ned til:

  • Stimulerende medicin (typisk methylphenidat/amphetaminer) kan for enkelte give mere lyst og energi, men også flere rejsningsproblemer. I meget sjældne tilfælde optræder kraftige rejsninger, der ikke vil gå væk (priapisme), eller ”spontane” ejakulationer.
  • Ikke-stimulerende medicin (fx atomoxetin/guanfacin) ligner oftest hverdagen uden medicin og giver samlet set færre seksuelle bivirkninger, men kan stadig påvirke enkelte.

Det vigtige er timingen: Begynder dine udfordringer efter et præparatskift eller en dosisændring, er det et stærkt fingerpeg om, at medicinen spiller ind – og at løsningen kan være at justere.

Hvad siger forskningen? Der er for nyligt, i 2025, lavet en systematisk gennemgang. Resultaterne i gennemgangen tyder på, at methylphenidat kan påvirke sexlivet i begge retninger (hos nogle mere lyst/ophidselse, hos andre mindre lyst eller udløsningsproblemer), og at sjældne fænomener som priapisme kan forekomme – derfor bør dosis, præparat og opfølgning tilpasses individuelt.

Er det ADHD’en eller medicinen – og hvordan skelner man?

Tænk i ”før–efter” og ”særlige mønstre”:

  • Før/efter: Hvordan var sexlivet, før du startede eller ændrede medicin? Er der en tydelig tidsmæssig sammenhæng?
  • Døgnrytme: Er der forskel på de tidspunkter, hvor medicinen virker mest, og når den er ved at klinge af?
  • Situationer: Kommer problemerne især i pressede situationer, med høj forventning eller mangel på privatliv – eller også når du er afslappet?
  • Helbred og livsstil: Søvn, alkohol, rygning, motion, humør og sygdom spiller altid med. Nogle små ændringer kan give stor effekt.

Svarene hjælper dig og din læge med at vurdere, om løsningen er dosisjustering, skift til et andet præparat, ændret tidspunkt – eller om fokus bør være mere på stress, søvn, relation og vaner.

Når rejsningen svinger: 5 ting du selv kan gøre

1) Gør det let for kroppen at lykkes

  • Prioritér søvn. En enkel tommelfingerregel: hellere 30 minutter tidligere i seng end endnu en skærmtime.
  • Bevæg dig. Motion øger blodgennemstrømningen og dæmper stress – to fluer med ét smæk.
  • Skru ned for alkohol og nikotin. Begge kan sabote­re rejsningen, også i små mængder hos nogle.

2) Sænk tempoet

ADHD-hjernen elsker tempo, men sex belønner ro. Lav små ”bremser”: et bad, et aftalt telefonfrit tidsrum, musik, lys, en kort vejrtrækningsøvelse. 5 minutters ”landing” gør en større forskel, end man tror.

3) Skift mål fra ”performance” til ”kontakt”

Når målet kun er orgasmekurven, bliver nervøsiteten chef. Skift fokus til berøring, leg og nysgerrighed – så følger kroppen ofte efter. Aftal rammer, hvor samleje ikke er målet hver gang.

4) Tal simpelt og konkret

Hvis ADHD gør længere snakke svære, så brug korte sætninger og konkrete ønsker: ”Jeg har brug for ro i 10 minutter først.” ”Lad os prøve uden forventning om penetration i dag.”

5) Brug hjælpemidler uden skam

Glidemiddel, en diskret ring, eller øvelser som start-stop og knibeøvelser er lavpraktiske hacks, der ofte giver hurtig gevinst.

Samtalen med lægen – sådan får du noget ud af den

Mange læger spørger ikke selv til sexlivet. Kom dem i forkøbet og vær konkret:

  • ”Jeg oplever sværere rejsning siden jeg gik fra X til Y.”
  • ”Mit drive svinger meget afhængigt af dosis.”
  • ”Jeg vil gerne prøve lavere dosis/et ikke-stimulerende alternativ/en anden doseringsrytme.”
  • ”Kan vi lave en prøveperiode og følge op om 4 uger?”

Få det skrevet i journalen, så I kan evaluere og justere. Små skridt, én ændring ad gangen, og en klar aftale om opfølgning er vejen frem. ADHD og impotens er et velkendt fænomen, og derfor noget din egen læge sagtens kan rådgive omkring.

Hvad med potensmidler (Viagra, Cialis osv.)?

For nogle er en midlertidig støtte med PDE5-hæmmer som viagra/sildenafil en god bro, mens man får ro på ADHD, søvn og stress – eller finder den rigtige medicin og dosis. Det er ikke en løsning på alt, men kan:

  • give mere selvtillid og knække en ond spiral,
  • vise om problemet primært er fysisk eller psykisk (hvis pillen hjælper markant, er blodgennemstrømning en større del af ligningen).

Tal med lægen; særligt hvis du har hjerte-/karsygdom eller tager anden medicin. Vi hjælper også gerne ved Potenslægen.

Parforholdsperspektivet – uden skyld og skam

ADHD og sexliv er et fælles projekt, ikke en karakterdom. Et par korte leveregler hjælper langt:

  • Sig det højt tidligt, før små problemer bliver store.
  • Planlagt spontanitet: aftal faste ”rum” i kalenderen, der er jeres – uden at binde jer til samleje.
  • Fejr de små sejre: bedre nærvær, længere forspil, færre afbrydelser – alt tæller.
  • Hold humoren i live. Latter sænker kortisol og løsner skuldre.

Hvornår skal man reagere hurtigt?

Der er enkelte røde flag, som kræver opmærksomhed:

  • Vedvarende smertefuld rejsning i flere timer (mistanke om priapisme) → søg akut hjælp.
  • Pludselige, gentagne ”spontane” ejakulationer efter medicinstart → kontakt din læge for justering.
  • Generel forværring efter dosisøgning eller skift, som ikke aftager over få uger → tag fat i behandleren.

Det er sjældent – men bedre at være på forkant.

Et par ord om fertilitet og ADHD

Der findes enkelte signaler om, at længerevarende brug af stimulanser kan påvirke sædparametre hos nogle. Billedet er ikke entydigt, men planlægger I graviditet, er det fornuftigt at tale med lægen om timing, dosis og eventuelt alternativ behandling i en periode – og at tage sædanalyse, hvis det giver mening.

Samlet set: Hvad fungerer i den virkelige verden?

Tænk på tre spor, der kører samtidig:

  1. Hjernen – ro på ADHD’en med så lidt seksuel ”støj” som muligt. Det kan være justeret dosis, et andet præparat, eller ændret tidspunkt.
  2. Kroppen – søvn, bevægelse, mindre alkohol/nikotin, evt. en PDE5-hæmmer i en periode.
  3. Relationen – klare aftaler, mere forspil, færre forventninger, mere nysgerrighed.

Når alle tre spor bevæger sig et hak i den rigtige retning, føles fremskridtet ofte større end hver enkelt ændring.

Hurtig FAQ

Er det normalt, at sexlysten svinger meget med ADHD?

Ja. Nogle oplever turbo-perioder, andre fladere perioder. Det er ikke et karaktertræk, men en del af reguleringen i hjernen.

Kan ADHD-medicinen både hjælpe og skabe problemer?

Ja. Den kan give fokus og ro – eller gøre det sværere at mærke kroppen. Det afhænger af dig, dosis og præparat.

Hjælper Viagra når man har impotens og ADHD?

Det kan det bestemt, blandt andet hvis medicinen bidrager til problemet. Det løser dog ikke stress, søvn og relationer – men kan være en god bro.

Skal jeg nævne det for min læge, hvis jeg oplever impotens med min ADHD?

Ja. Seksualitet bør være en fast del af opfølgningen ved ADHD-behandling. Vær konkret om tidspunkter, mønstre og ændringer.


Konklusion

ADHD og impotens hænger sammen på mere end én måde. Selve ADHD’en kan give uforudsigelig lyst og øget præstationspres. Medicinen kan for nogle være en hjælp – og for andre en udfordring. Det gode er, at der næsten altid findes justeringer, der gør en forskel: en ændret dosis, et andet præparat, en bedre døgnrytme, lavere pres i soveværelset, mere leg og mindre performance.

Det handler ikke om at være ”rigtig” eller ”forkert”, men om at finde din opskrift – i samarbejde med din partner og din behandler.

Mads Christian Tofte Gregers

Mads Christian Tofte Gregers, Læge og PhD

Behandlingsansvarlig læge hos Potenslægen

Mads er læge og ph.d. med flere års erfaring inden for mænds sundhed og behandling af erektil dysfunktion. Han er behandlingsansvarlig læge på Potenslægen og har gennemgået og opdateret denne artikel for at sikre, at indholdet er fagligt korrekt og aktuelt.

Sidst opdateret: 4. December 2025

Kilder (for videre læsning)

(Artiklen er generel information og erstatter ikke individuel rådgivning.)

Vil du vide mere?

Vi har også skrevet om andet end ADHD og impotens. Læs gerne mere på vores links herunder:

Alt du bør vide om Viagra i 2025

Potenslægens guide til impotens

Kan man købe potenspiller uden recept?

Eller klik her for at påbegynde e-konsultationen.