Karsygdom og impotens: når rejsningen er hjertets tidlige varsel

Hvad har karsygdom med rejsningen at gøre?

En rejsning er først og fremmest et spørgsmål om blodtilførsel. Når man bliver seksuelt ophidset, frigives signalstoffet nitrogenoxid i penis. Det får de glatte muskler i svulmelegemerne til at slappe af, så arterierne udvider sig, og blodet kan strømme ind og gøre penis stiv.5 Hele mekanismen hviler på, at blodkarrene er smidige og kan udvide sig på kommando.

Det er præcis dér, karsygdom griber ind. Ved åreforkalkning, forhøjet blodtryk og højt kolesterol bliver det inderste lag i blodkarrene, endotelet, beskadiget. Karrene mister evnen til at udvide sig, og produktionen af nitrogenoxid falder. Resultatet er en svagere blodtilførsel til penis, og dermed en rejsning, der bliver svær at opnå eller holde. Læger taler om, at erektil dysfunktion ofte er en vaskulær lidelse, altså et problem med blodkar, snarere end et problem isoleret til penis.4

Det forklarer også, hvorfor de samme tilstande, der belaster hjertet, ofte rammer rejsningen: overvægt, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, dårligt kolesterol og rygning. De skader blodkarrene i hele kroppen på én gang. Rejsningen er bare et af de steder, hvor det først bliver mærkbart.

Rejsningen som hjertets tidlige varsel

En af de vigtigste pointer i hele dette emne er timingen. Graden af åreforkalkning er nogenlunde ensartet i hele kroppen, men karrene har forskellig størrelse. Arterierne i penis er kun omkring 1 til 2 millimeter i diameter, mens hjertets kranspulsårer er 3 til 4 millimeter.3 Når aflejringerne sætter sig, mærkes det derfor først i de tynde kar — altså i penis — længe før de bredere kar omkring hjertet bliver så forsnævrede, at de giver symptomer.

Konsekvensen er bemærkelsesværdig: hos mange mænd opstår rejsningsproblemer typisk 3 til 5 år før et egentligt hjerteproblem viser sig.3 Svigtende rejsning kan med andre ord være kroppens første og tidligste advarsel om, at kredsløbet er under pres. Det er ikke ment som skræmmekampagne, men som en grund til at tage symptomet alvorligt frem for blot at se det som en gene.

En stor sammenfatning af tolv langtidsstudier med tilsammen knap 37.000 mænd fandt, at mænd med rejsningsproblemer havde omkring 48 procent højere risiko for at få hjerte-kar-sygdom sammenlignet med mænd uden.2 Risikoen for blodprop i hjertet og for slagtilfælde var også forhøjet. Det betyder ikke, at rejsningsproblemer i sig selv er farligt, men at det kan være et synligt tegn på noget, der foregår dybere i kredsløbet.

De vigtigste risikofaktorer

Karsygdom og rejsningsproblemer deler stort set de samme risikofaktorer. Genkender du flere af dem hos dig selv, er det ekstra god grund til at få det hele set efter:

• Forhøjet blodtryk. Slider på karvæggene over tid og forringer deres evne til at udvide sig. En af de hyppigste enkeltårsager til vaskulære rejsningsproblemer.
• Højt kolesterol. Bidrager til åreforkalkning, hvor fedtaflejringer indsnævrer karrene og bremser blodtilførslen.
• Type 2-diabetes. Højt blodsukker skader både de små blodkar og nerverne, som begge er nødvendige for en rejsning. Næsten alle mænd med diabetes oplever rejsningsproblemer på et tidspunkt.4
• Rygning. En selvstændig og kraftig risikofaktor, som vi vender tilbage til lige om lidt.
• Overvægt, særligt om maven. Hænger tæt sammen med både blodtryk, blodsukker og det metaboliske syndrom.
• Fysisk inaktivitet. En stillesiddende hverdag forværrer stort set alle de øvrige faktorer.

Pointen er ikke, at én enkelt ting er skurken. Hos langt de fleste mænd spiller flere faktorer sammen, og de forstærker hinanden. Det er også derfor, at en lægefaglig vurdering giver mening: den ser på helheden frem for at jagte en enkelt forklaring.

Rygning og rejsningen: en undervurderet forbindelse

Rygning fortjener sit eget afsnit, fordi forbindelsen er stærkere, end mange tror, og fordi den heldigvis også er en af de mest påvirkelige. Tobaksrøg rammer rejsningen ad flere veje på én gang. Nikotin trækker blodkarrene sammen og hæver blodtrykket, mens de mange stoffer i røgen beskadiger endotelet og hæmmer frigivelsen af nitrogenoxid.3 Da netop nitrogenoxid er det signalstof, der udløser en rejsning, er det let at forstå, hvorfor rygere oftere oplever, at rejsningen bliver svagere eller helt udebliver.

Over tid fremmer rygning desuden åreforkalkning, som yderligere indsnævrer de i forvejen tynde penisarterier. For en del mænd er en svigtende rejsning derfor en af de tidligste mærkbare konsekvenser af mange års rygning — ofte før noget andet bliver tydeligt.

Det opmuntrende er, at kroppen har en bemærkelsesværdig evne til at hele. Mange mænd, der stopper med at ryge og samtidig skruer ned for alkohol, oplever en mærkbar forbedring af rejsningsevnen i løbet af de første tre til seks måneder. For nogle er rygestop alene nok til at vende udviklingen, mens andre får mest ud af at kombinere det med behandling. Uanset hvad er det sjældent spildt at lægge cigaretterne fra sig.

Når selve blodtryksmedicinen spiller ind

Her er en pointe, som mange overser. Det er ikke kun selve karsygdommen, der kan påvirke rejsningen — nogle af de lægemidler, man bruger til at behandle den, kan også gøre det. Det er værd at kende, men det er aldrig en grund til at stoppe sin medicin på egen hånd. Tal altid med din læge først, for ubehandlet forhøjet blodtryk er langt mere skadeligt end de fleste bivirkninger.

Forskellige typer blodtryksmedicin opfører sig forskelligt over for rejsningen:31

Oplever du, at rejsningsproblemerne dukkede op kort efter, du startede på en bestemt blodtryksmedicin, er det værd at nævne for din læge. I mange tilfælde kan der skiftes til et præparat, der er mere skånsomt for rejsningen, uden at blodtrykket bliver dårligere reguleret.

Hvornår bør du søge læge?

Lejlighedsvise rejsningsproblemer er helt almindelige og sjældent noget at bekymre sig om. Men når mønstret bliver vedvarende, er det værd at få vurderet — både for rejsningens skyld og som en anledning til at tjekke kredsløbet. Du bør især tale med en læge, hvis:

• Rejsningsproblemerne har stået på i flere uger eller måneder.
• Du samtidig har forhøjet blodtryk, diabetes, højt kolesterol eller er ryger.
• Du er under 50 og oplever rejsningsproblemer uden oplagt forklaring — det kan være et tidligt signal, der bør undersøges.
• Du oplever brystsmerter, åndenød eller smerter i benene ved gang, som kan tyde på karsygdom andre steder.

En vurdering hos egen læge omfatter ofte en måling af blodtryk samt en blodprøve for blodsukker og kolesterol. Det er enkle undersøgelser, og de kan fange en begyndende karsygdom, mens der stadig er rig mulighed for at bremse udviklingen.

Behandling: hvad hjælper på vaskulære rejsningsproblemer?

Den gode nyhed er, at langt de fleste mænd kan hjælpes — også når årsagen sidder i blodkarrene. Behandlingen hviler på to ben, der med fordel kombineres.

Et vigtigt forbehold: rejsningsmedicin må ikke kombineres med visse hjertemedicin, særligt nitroglycerin og andre nitrater, fordi kombinationen kan få blodtrykket til at falde farligt meget.1 Det er en af grundene til, at receptpligtig potensbehandling altid bør gå gennem en lægefaglig vurdering, hvor netop din øvrige medicin og hjertesundhed bliver gennemgået. Hos os sker det automatisk som en del af spørgeskemaet, inden der overhovedet udstedes en recept.

Hvad du selv kan gøre

Karrene reagerer på, hvordan vi behandler dem. De samme vaner, der beskytter hjertet, gavner også rejsningen — og effekten kan komme hurtigere, end man skulle tro.

Livsstil løser ikke nødvendigvis alt på egen hånd, men det er sjældent forgæves. For mange mænd er det netop samspillet mellem sundere vaner og den rette behandling, der vender udviklingen. Oplever du vedvarende rejsningsproblemer, er det altid klogere at få det vurderet end at gætte sig frem.

Spørgsmål om karsygdom og rejsning

Kan du ikke finde svar her, kan du altid skrive direkte til en af vores læger.