Diabetes og impotens: forstå sammenhængen – og hvad du kan gøre

Det korte overblik

• Diabetes kan give rejsningsproblemer, fordi blodkar, nerver, hormoner og søvn/stress påvirkes.
• Erektil dysfunktion (ED) er ofte et tidligt advarselstegn om hjerte-kar-problemer – derfor giver det mening at få lavet et hurtigt helbredstjek.
• Behandlingen virker bedst, når man kombinerer tre spor: vaner (blodsukker, vægt, motion, søvn), medicin og psykoseksuel støtte/partnerinddragelse.
• Hvis potenspiller ikke virker første gang, er det meget almindeligt. Korrekt brug, tålmodig afprøvning og alternativer hjælper ofte.

Metabolisk syndrom – når impotens er symptom på en større problematik

Erektil dysfunktion betragtes nu bredt som en del af det metaboliske syndrom og en potent tidlig indikator på systemisk vaskulær dysfunktion. Metabolisk syndrom (overvægt, insulinresistens, forhøjet blodtryk og dyslipidæmi) er stærkt associeret med impotens, og adskillige andre potentielt alvorlige sygdomme.

En meta-analyse anslog, at mænd med metabolisk syndrom har omkring 2-3 gange højere risiko for ED sammenlignet med metabolisk sunde jævnaldrende. Faktisk finder man ED hos helt op mod 70% af mænd med type 2-diabetes og/eller metabolisk syndrom. Der sker det, at fedme og insulinresistens fører til dysfunktion i blodkarrene, nedsat produktion af et molekyle ved navn NO, inflammation og hypogonadotrop hypogonadisme (lavt testosteron på grund af nedsat produktion i testiklerne) – alle faktorer der kompromitterer erektionsevnen. Vigtige nye indsigter omfatter, at selv marginale stigninger i blodsukker kan skade potensen: ENDO 2025-studiet fandt, at mænd med langtidsblodsukker (HbA1c) på grænsen til prædiabetes gradvist fik dårligere erektioner over årene. Samtidig sås ingen direkte forværring af erektion ved moderat fald i testosteron med alderen, hvilket antyder at sukkermetabolismen er den dominerende faktor.

Dette understreger, at god metabolisk kontrol (kost, motion, evt. medicinsk behandling af prædiabetes/diabetes) er central i forebyggelsen af ED. Positivt nok kan livsstilsændringer afhjælpe en del: vægttab på >10% af kropsvægt har i studier forbedret erektioner betydeligt og endda øget serum-testosteron hos overvægtige mænd. Nogle svær-overvægtige med impotens får næsten normaliseret deres testosteron og potens efter bariatrisk kirurgi og massivt vægttab.

Samlet bør erektil dysfunktion altid give anledning til at screene for metaboliske risikofaktorer – og omvendt bør patienter med metabolisk syndrom spørges om deres seksualfunktion, da behandling af den underliggende tilstand ofte vil forbedre ED.

Hvad sker der i kroppen?

Tænk på en erektion som et samspil mellem blodrør + nerver + hormoner + hjerne.

1. Blodkar: Højt blodsukker og kolesterol gør karvægge stivere og mere “utætte”. Så kommer der sværere blodfyldning i svulmelegemerne.
2. Nerver: Højt blodsukker over tid kan beskadige de små nerver (neuropati). Det svækker signalet, der starter erektionen.
3. Hormoner: Mænd med type 2-diabetes har oftere lavt eller lav-normalt testosteron, som kan give lav lyst og svagere erektioner.
4. Søvn & stress: Søvnapnø/snorken, dårlig søvn og kronisk stress sænker testosteron og øger belastningshormoner → dårligere erektion.

Konsekvensen: Rejsningsbesvær hænger tit sammen med det, der også belaster hjertet. Derfor er impotens ikke “bare sex” – det er helbred.

“Er det almindeligt?” – ja

Mange mænd med diabetes oplever som tidligere nævnt impotens på et tidspunkt. Risikoen stiger med alder, sygdomsvarighed, højt langtidsblodsukker/HbA1c, overvægt, rygning og højt blodtryk. Det er altså ikke et personlighedstræk – det er biologi. Og der kan og bør gøres noget.

Hvad bør man få tjekket?

Når du taler med lægen, f.eks. til en årlig kontrol, giver det mening at gennemgå flere ting:

• Hjerte-kar-risiko: blodtryk, kolesterol, kondition, evt. EKG efter vurdering.
• Diabetes-status: HbA1c, vægt, medicinliste og bivirkninger.
• Hormoner: morgen-testosteron (simpel blodprøve) ved vedvarende impotens.
• Søvn: snorken, natlige vejrtrækningspauser, dagtræthed → overvej test for søvnapnø.
• Medicin, der kan drille: visse blodtryks- og psykofarmaka kan påvirke potensen. Stop aldrig på egen hånd — drøft alternativer med lægen.

De tre spor i behandlingen

1) Vaner, der bidrager til bedre potens

• Blodsukker i mål (aftal mål med lægen). Hver forbedring hjælper kar og nerver.
• Vægttab (hvis der er overvægt): 5–10% tab kan mærkes på både energi, lyst og erektion.
• Motion: 30–45 min aerob aktivitet (gå, cykle, svømme) 4–5 dage/uge + 2 lette styrkepas.
• Rygning: rygestop giver bedre karfunktion (også i penis).
• Alkohol: skær ned (tungt forbrug sænker testosteron og rejsning).
• Søvn: 7–8 timer, regelmæssige tider. Få udredt søvnapnø ved mistanke.
• Bækkenbund (Kegel-øvelser): 5 minutter dagligt kan forbedre “lukkemuskel-kontrol” og venøst tilbageløb.

Mini-trick: En tung, fed middag før sex kan forsinke effekten af piller. Let måltid → bedre respons.

2) Medicin – sådan får du mest ud af den

PDE5-hæmmere (sildenafil, tadalafil m.fl.) er førstevalg. De virker også ved diabetes, men kræver korrekt brug:

• Tag rigtigt:
  • Sildenafil/vardenafil/avanafil: typisk 30–60 min før (avanafil kan virke hurtigere).
  • Tadalafil: 2 muligheder – “efter behov” eller lav daglig dosis for at være “altid klar”.
• Stimulering er nødvendig: Pillerne skaber forudsætningerne; lyst og berøring tænder motoren.
• Prøv nok gange: Test 6–8 gange under gode forhold, før du konkluderer “virker ikke”.
• Tal med lægen om dosis/skift: Nogle reagerer bedre på et andet præparat eller en anden dosis.

Hvis piller ikke rækker:

• Tjek morgen-testosteron; ved lavt niveau kan behandling hjælpe lyst/erektionsrespons (hvis lægen vurderer, det er passende).
• Alprostadil (stikpille i urinrøret eller injektion i svulmelegemet) virker ofte selv ved svær ED.
• Vakuumpumpe (mekanisk løsning uden systemisk medicin).
• Penisimplantat (kirurgi) ved udtalt, behandlingsresistent ED — høj tilfredshed hos rigtigt udvalgte.

Diabetes-medicin og potens:

• Vægttabs- og hjertevenlige regimer (fx Ozemptic ved Type 2 diabetes) kan indirekte løfte potensen via bedre vægt, blodsukker og kar. Tal med lægen om, hvad der passer til netop dig.

3) Psykoseksuel støtte – undervurder ikke denne del

Selv når årsagen er “organisk”, spiller hjerne og følelser med. Præstationspres kan “kortslutte” en ellers god behandling.

• Samtaler (alene eller med partner) kan: dæmpe præstationsangst, bryde onde cirkler og forbedre samarbejdet i sengen.
• Praktiske øvelser: “sensate focus” (berøring uden krav om erektion), fokus på nydelse frem for præstation, aftalte stop/pauser.
• Digital støtte: nogle bruger app-baserede programmer til vaner, øvelser og kommunikation.

Myter vs. fakta

• “Det er kun i hovedet.” Nej. Ved diabetes er der ofte fysiske årsager (kar/nerver). Psyke kan dog forværre – derfor er det godt at behandle i begge spor.
• “Hvis piller ikke virker første gang, virker de aldrig.” Forkert. Korrekt timing, titrering, skift af præparat og roligere rammer gør en stor forskel.
• “Impotens betyder, at jeg har dårlig maskulinitet.” Nej. Rejsningsbesvær siger noget om kroppens biologi – ikke om personlig værdi eller maskulinitet.

Hvornår skal man søge læge hurtigt?

• Nytilkommen ED plus brystsmerter, åndenød eller trykken i brystet.
• Pludseligt krumt/smertefuldt penis efter traume.
• Mistanke om svær depression eller alvorlige bivirkninger til medicin.

Tjekliste til konsultationen

Hvis du har diabetes og impotens kan du printe eller gemme tjeklisten herunder, som indeholder ting du evt. bør drøfte med egen læge:

1. “Jeg har ED og diabetes – kan vi lave en kort risikoscreening (BT, lipider, HbA1c, evt. EKG)? ”
2. “Vil du tage en morgen-testosteron?”
3. “Kan min nuværende medicin påvirke potensen – findes der alternativer?”
4. “Hvilken potensmedicin og dosis passer til mig, og hvordan skal jeg bruge det korrekt?”
5. “Bør vi screene for søvnapnø?”
6. “Hvilke konkrete vanemål anbefaler du de næste 3 måneder? ”
7. “Hvis piller ikke rækker – kan vi tale om alprostadil/vakuum/implantat og om samtaleterapi?”

Et eksempel på en enkel 30-dages handleplan

Hvis du vil påbegynde livsstilsændringer har vi herunder udstykket en mindre handlingsplan, som du kan bruge til at komme igang:

Uge 1 – Start blidt

• Gå 20–30 min dagligt (kan deles op).
• Skær ned på sodavand/juice og store aftensmåltider.
• Sovetider: samme sengetid + opvågningstid alle hverdage.
• Forsøg evt. potensmedicin som Viagra/sildenafil eller Cialis/tadalafil. Aftal en “rolig aften” at prøve under gode rammer.

Uge 2 – Udbyg de gode vaner

• Gå/cykel 35–45 min 4 dage + 2 x 10 min let styrke (fx kropsvægt).
• 2 alkoholfrie hverdage ekstra.
• Bækkenbund: 3 sæt á 10 spænd/slap dagligt.
• Tal åbent med partner om forventninger og “berøring uden krav”.

Uge 3 – Finjuster

• Vej maden 2 dage for at se portionsstørrelser (mål evt. kalorier hermed og se om måltiderne er alt for store).
• Prøv ED-medicin rigtigt: korrekt timing, let aftensmad, god stimulering. Notér erfaringer.

Uge 4 – Løft niveauet

• 5 aktive dage/uge, hvoraf 1 med lidt højere puls (bakke/tempo).
• Book lægetid: gennemgå tal, medicin, testosteron, søvn.
• Vælg ét nyt langsigtet mål (fx 7.000 → 9.000 skridt/dag).

Tip: Små, stabile skridt slår store, kortvarige kure.

Særlige situationer

• Efter prostataoperation: tidlig “rejsningstræning” (PDE5 i lave doser, vakuum, alprostadil) kan bevare vævets elasticitet.
• Udtalt neuropati/kar-sygdom: injektion eller implantat kan give et stabilt, forudsigeligt resultat.
• Peyronies (krumning): kan give mekaniske problemer; der findes behandlinger – tal med urolog.

Afslutning

Diabetes og impotens hænger tæt sammen – men der er meget, du og din læge kan gøre. Tænk i hele kroppen: hjerte, kar, nerver, hormoner, søvn og samliv. Når de tre spor (vaner + medicin + samtaler) kører samtidig, ser vi oftest de bedste og mest holdbare resultater.

Hos Potenslægen hjælper vi gerne med vejledning og den medicinske behandling; potenspiller som Viagra/sildenafil eller Cialis/tadalafil.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Vil du læse mere fra vores læger?

Vi har også skrevet om andet end ADHD og impotens. Læs gerne mere på vores links herunder:

Alt du bør vide om Viagra i 2025

Potenslægens guide til impotens

Kan man købe potenspiller uden recept?

Eller klik her for at påbegynde e-konsultation hos os.

Kildeliste – og til dig der vil læse endnu mere:

Retningslinjer og konsensus (2024–2025)

• EAU Guidelines on Sexual and Reproductive Health (ED-kapitlet). Limited update, april 2024. European Association of Urology. (PDF).
• Princeton IV (cardio-sexuel risikovurdering ved ED). Kloner RA, Burnett AL, Miner M, m.fl. J Sex Med. 2024;21(2):90-116. doi:10.1093/jsxmed/qdad163.
• Princeton IV (klinisk oversigt). Köhler TS, Kloner RA, Rosen RC, m.fl. Mayo Clin Proc. 2024;99(9):1500-1517. doi:10.1016/j.mayocp.2024.06.002.
• ACC-opsummering af Princeton IV (ED som ASCVD “risk-enhancing factor”). American College of Cardiology, 23. sep. 2024.

Epidemiologi hos personer med diabetes

• Global prævalens af ED ved type 1-diabetes (SR/MA). Zhang X, Zhu Z, Tang G. Int J Impot Res. 2024;36(4):365-374. doi:10.1038/s41443-024-00855-0.
• Umbrella review af global ED-byrde hos diabetikere. Abate BB, m.fl. BMC Public Health. 2024;24:20300. doi:10.1186/s12889-024-20300-7.
• Narrativ gennemgang: ED ved diabetes (mekanismer og klinik). Hostnik B, m.fl. Curr Diab Rep/PMC 2025. (Open access review).

Livsstil, vægt og søvn

• Fysisk aktivitet og ED (systematisk review/MA). Chen X, m.fl. Andrology. 2024. doi:10.1111/andr.13682.
• Søvntræk og ED (Mendelian randomization). Zhu L, m.fl. Arch Med Sci. 2024;21(2):597-604 (eCollection 2025). doi:10.5114/aoms/188718.
• Seksuel funktion efter bariatrisk kirurgi (SR/MA). Dionisi T, m.fl. Obes Surg/Obesity Reviews 2024–2025 (oversigts- og meta-analyser, mænd med fedme/DM).

Komorbid søvnapnø

• CPAP og erektil funktion (systematisk review/MA). Poletti V, m.fl. 2024. (Open access).
• OSA-review (kliniske data, inkl. CPAP-effekt). Kim H, m.fl. 2024.

Behandling – nyere studier og formuleringer

• Daglig tadalafil 5 mg (ODF) – effekt/sikkerhed (2024). Motawi AT, m.fl. Int Urol Nephrol. 2024.
• Tadalafil dagligt vs. sildenafil dagligt – randomiseret studie (2024). Bakry AR, m.fl. Archivio Italiano di Urologia e Andrologia. 2024;96(4). doi:10.4081/aiua.2024.12756.

Antidiabetika og erektil funktion (emerging evidence)

• GLP-1RA + metformin vs. metformin alene – retrospektivt kohortestudie (T2D, forbedret IIEF). Lisco G, m.fl. Andrology. 2024;12:633–642. doi:10.1111/andr.13519.
• Dapagliflozin hos T2D – åbent, ikke-randomiseret pilotstudie (forbedret SHIM). Cannarella R, m.fl. Diabet Med. 2024. doi:10.1111/dme.15217.
• SGLT2-hæmmere og risiko for ny-opstået ED – PSM-kohorte (modstridende fund). Hu WS, m.fl. J Cardiovasc Pharmacol. 2024.
• GLP-1RA og mandlig seksuel dysfunktion – MR-studie (sikkerhed, mulig forebyggende effekt). An H, m.fl. Front Endocrinol. 2024.
• GLP-1RA – ingen negativ effekt på seksuel funktion i RCT på raske mænd (4 uger). Lengsfeld S, m.fl. EBioMedicine/Lancet Discovery Science. 2024.
• Oversigtsartikler 2025 (mekanismer/kliniske data om antidiabetika og ED). Yang B, m.fl. 2025; Kounatidis D, m.fl. 2025. (Open access reviews).